Annonce
Melfar Posten

Gode råd fra blomsterbonden fra Gelsted: Her er de blomster, du skal så i efteråret

Ud over at planlægge, hvad du vil så af blomster, er der flere løg, der også skal i jorden nu. Her Allium, der minder om et kæmpe-purløg. Sammen med narcisser, dorthealiljer, perlehyacinter, fritillaria og tulipaner skal de lægges i jorden eller i krukker i løbet af efteråret. Så kigger de selv op, når de synes, det er tid. Foto: Mia Harm Madsen
Du kan allerede nu gå i gang med at gøre klar til næste års blomsterhave. Blomsterbonden guider dig her til nemme sorter, du kan så med det samme.

Hvis du har lyst til at lave din egen blomsterhave, guider blomsterbonde Regitze Gaarde Bang dig her til sorter, du allerede nu kan så. Nogle frø har nemlig godt af at ligge i jorden vinteren over, og når de er klar, vil de selv begynde at spire. Du kan hjælpe frøene lidt på vej ved at så dem nu. På den måde er du allerede godt i gang, når foråret melder sig igen. De fleste af disse sorter kan du også så i foråret, men i nogle tilfælde vil du opleve, at planten bliver stærkere af, at frøene sås i efteråret. Helt generelt kan du så frø nu af de planter, der helt naturligt smider frø på denne årstid.

1 Ridderspore

Ridderspore. Foto: Regitze Gaarde Bang

Riddersporen vil rigtig gerne sås i efteråret. Sår du den i foråret, bliver den en pjevset lille plante, der ikke leverer ret mange blomster. Riddersporen på dette foto er sået sidste efterår og har båret utallige stærke, ranke blomsterstængler.

2 Morgenfrue

Morgenfrue. Foto: Mia Harm Madsen

Morgenfruen er altid et hit. Den blomstrer gavmildt og giver mange blomster, og denne kan du blot klippe løs af - så vil den belønne dig med endnu flere blomster. Den er også enormt produktiv, hvad angår frø, og allerede året efter vil den have spredt sig en del, hvis ikke du er flittig med at få indsamlet frøene. Men kan man overhovedet få for mange morgenfruer?

3 Kornblomst

Kornblomst. Foto: Mia Harm Madsen

Kornblomsten sætter også selv frø nu, og dens naturlige cyklus er, at den selv vil sprede sine frø i denne tid. Men hvis du gerne vil forhindre, at fugle eller mus spiser frøene hen over vinteren, kan du bedre styre processen ved at så i bakker, som dækkes med et net eller lignende.

4 Honningurt

Honningurt. Foto: Mia Harm Madsen

Honningurten er biernes favorit, og den bliver du helt sikkert også glad for i en buket. Det fine, lilla skær gør enhver blomsterelsker glad.

5 Løvemund

Løvemund. Foto: Mia Harm Madsen

Løvemund fås i et utal af farver. På netbutikkerne kan du helt sikkert finde en (eller 10) farver, som du ikke kan undvære. Om det så skal være flammende orange eller elfenbenshvid. Du kan sagtens nå at finde dine favoritter og så dem her i efteråret.

6 Ærteblomst

Ærteblomst. Foto: Mia Harm Madsen

Ligesom løvemund findes ærteblomsterne også i mange, mange forskellige farver. Når du alligevel er på nettet for at finde løvemund, kan du lige nupse nogle ærteblomstfrø med i købet. Hvis du kan lide at plukke til buketter, er denne enormt gavmild og sætter blot endnu flere blomster, hvis du klipper til vasen. Ærteblomster skal have noget at klatre op ad.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Ægteparret Knudsen glæder sig over helt særlig sten, når de går tur: Men hvem har malet på den?

Annonce
Annonce
Melfar Posten

1340 boliger i hele kommunen: Boligforeningen Lillebælt fejrede fornemt jubilæum på Fjelsted Skovkro

Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ægtepar fik startet eftersøgning gennem avisen: Nu er stenkunstneren fra Fænøsund fundet

Melfar Posten

Et kendt ansigt tog sejren: Rekordmange ville være med i ældrerådet - men kun få fik sat et kryds

Melfar Posten

Navnenyhed: Anna Trolles Skole har fået ny viceskoleleder

Melfar Posten

Gæsterne udeblev, og så måtte frisøren improvisere: - Det er noget af det mest pinlige, jeg nogensinde har gjort

Melfar Posten

Lokalredaktør: Byens Bedste blev et tilløbsstykke - tak for det

Melfar Posten

Middelfarts Mr. volley runder det skarpe hjørne: Har været en del af sporten nærmest før han blev født

Melfar Posten

Nyansættelse: Kate Kongstad bliver en fast del af Helsam i Middelfart

Melfar Posten

Spis og lær: Æblets dag på Middelfart Museum

Melfar Posten

Hvaffor' en tallerken? - Børn tages med på tallerkenrejse i efterårsferien

Melfar Posten

Find din indre detektiv frem - tag på historiejagt i efterårsferien

Melfar Posten

Gode råd fra blomsterbonden fra Gelsted: Her er de blomster, du skal så i efteråret

Melfar Posten

To helt forskellige forretninger har besluttet at bo side om side: - Hvad kan det ikke udvikle sig til?

Melfar Posten

Jens Letort fik sparket: Middelfart stopper samarbejdet med træner efter elleve kampe uden en eneste sejr

Melfar Posten

Blomsterbonden tror på fremtiden: Har bestilt 45.000 forårsløg hjem

Melfar Posten

Set og hørt til Byens Bedste: Øl-Jørgens cykeljakke, partyalarm og Middelfart-sang fra unge struber

Melfar Posten

Gæsterne til festen: Se alle billederne fra årets fotovæg ved Byens Bedste Middelfart

Melfar Posten

Før kommunalvalget: Dansk Folkeparti og Konservative går sammen i valgforbund

Melfar Posten

Byens Bedste sprudlede af fest og farver: Borgmesteren tog en svingom med tv-kendis

Melfar Posten

Propperne springer for fuld hammer hos fynsk vinkomet: Bygger 2000 kvadratmeter for at tage vin hjem i hele containere

Melfar Posten

Hvem løb med statuetterne til Byens Bedste? Gense showet her

Melfar Posten

Erhvervsfighteren fortsætter: Hjalp bolchekogeri til byen - nu vil han have mere ud af natur-dag

Annonce