Annonce
Melfar Posten

Godt nyt for børn i Nørre Aaby: Fondsmidler baner vejen for fire meter højt legetårn

De eksisterende lege- og motionsfaciliteter i Tusindårslegeparken i Nørre Aaby får snart selskab af et spritnyt legetårn, fortæller bestyrelsesformand John Jørgensen (billedet). Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Nordvestfyn: For 16. gang har Energi Fyns to fonde uddelt fondsmidler til fynske projekter, og her er hele to projekter fra Middelfart Kommune blevet betænkt med midler ud af den mere end 2,2 millioner kroner store pulje.

Det ene af projekterne er Tusindårslegeparken i Nørre Aaby. Her skal de 35.000 gå til et nyt legetårn. Foreningen Tusindårslegeparken havde allerede skrabet 70.000 kroner ind til legetårnet gennem en kommunal pulje og DGI's foreningspulje.

Legetårnet var nedsat til halv pris inden årsskiftet, og derfor lagde foreningen allerede dengang de 127.000, fortæller formand John Jørgensen.

Legetårnet, der er bygget op omkring fire tårne, er over fire meter bredt, knap syv meter langt og rager små fire meter op i vejret. Det er udstyret med både rutsjebane, armgang, klatrenet og meget mere.

Sådan ser det kommende legetårn i Tusindårslegeparken ud. Animation: Kompan Odense

Tusindårslegeparken har allerede flere faciliteter som en fugleredegynge og en mindre legeplads. Men da tilbuddet på legetårnet faldt bestyrelsen for øje, slog de til.

- Vi blev selvfølgelig lige inspireret af, at der var tilbud. Og så lige præcis den model, som er den største model, de (Kompan, red.) havde på tilbud, den købte vi, siger John Jørgensen.

Nyt lys i Balslev

Flere af bestyrelsesmedlemmerne, forklarer John Jørgensen, har hænderne godt skruet på, og de har sagt ja til at montere legetårnet, der gerne skulle være klar til at blive taget i brug til sommer.

- Nu skal det leveres i slutningen af april, og vi forventer at få sat det op i maj og juni. I samarbejde med kommunen, der hjælper os med at få flyttet jorden. Mod betaling selvfølgelig, lyder det fra John Jørgensen.

Det andet nordvestfynske projekt, der har fået del i Energi Fyns midler, er Balslev Forsamlingshus. Her er der givet 25.000 kroner til indkøb af LED-scenespot, følgespot og belysning generelt og til en storskærmsprojektor. Dermed opgraderes faciliteterne, til når der skal afvikles børnedyrskue og andre forestillinger i huset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Socialt udsatte kaster sig ud i stor udfordring i Middelfart: Værestedet Broen for livet er om to uger vært for DM i petanque for socialt udsatte

Melfar Posten

Efter flere års lukning står Strib Bibliotek endelig klar: - Det har været langstrakt, men vi har taget det med tålmodig venten

Melfar Posten

Klassisk koncert med unge talenter

Annonce