Annonce
Melfar Posten

Gubi har fundet humlen ved livet: Han både dyrker den og skriver om den

Det er en større videnskab at dyrke humle. Derfor er det nu rart for andre fritids-humledyrkere, at de nu kan slå op i Nørre Aaby-forfatterens værk. Foto: Mia Harm Madsen

Filosof, efterskolelærer, forfatter, øl-nyder, humlebonde. Han har mange titler, og han lever op til dem alle sammen. Karl Christian Gubi Schmidt finder stor glæde i alle dele, og senest har han fået sin passion for humle trykt på papir med en flo

Annonce

Nørre Aaby: Hvor får man lige noget at vide om humle, hvis man gerne vil dyrke det? Og så på dansk? Dette spørgsmål stillede Karl Christian Gubi Schmidt sig selv for nogle år siden, da han gerne ville dyrke humle.

Alt, han kunne finde, var en pjece fra 1873 på 15 sider og desuden en bog på Det Kongelige Bibliotek, der var lige så gammel, men som ikke måtte lånes ud. Så det hjalp ham ikke meget. For at dyrke humle er en hårfin balance. Når humlekopperne er klar til høst, skal de føles på en bestemt måde, lyde som tørt papir, der knitrer på en bestemt måde. De skal dufte på en særlig måde. Og den skal høstes, inden den er moden. Men så tog han en beslutning: Han skrev da bare en bog selv.

Sådan ser den ud. Næsten lige så grøn som humleplanterne selv. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Øl smagte af våd hund

Det er ikke nyt for ham at skrive. Karl Christian Gubi Schmidt er uddannet filosof, og for at komme af med nogle af alle sine tanker, skrev ham dem ned på papir. De papirer er siden blevet lavet om til grundbøger i filosofi for 9. og 10. klasses-elever.

Ude i haven prøvede han selv til med humlen. Men det kunne gå hen og blive på bekostning af hustruens blomsterbede, og det var hun ikke meget for. Derfor købte de en kolonihave et andet sted i byen, hvor der var bedre plads til de høje granrafter og den vilde slyngplante, der helst vil have syv meter til toppen, hvis den skal have det allerbedst.

Humle kom der også noget af. 700 gram i tørret vægt pr. plante. Omsat til øl giver det 700 liter tyndt øl eller 70 liter kraftigt smagende øl.

- Den første øl, jeg lavede, smagte ad hekkenfeldt til. Jeg omtaler den stadig som ”våd hund”, for det var det, den smagte af, siger humlebonden og griner højt.

Annonce

Humle til Indslev

Sidenhen har han fået tjek på humlekopperne, og det bragte et samarbejde med sig.

- Jeg har leveret humle til Indslev Bryggeri. Det var sjovt at samarbejde, siger Karl Christian Gubi Schmidt, der ikke har taget penge for sin humle.

For ham er det bare sjovt, at nogen kan bruge hans humle til noget fornuftigt.

Humlen kan passe sig selv i nogle perioder, og på den måde bliver der tid til at tage på studierejser. Derfor har forfatteren naturligvis været i Tyskland for at studere, hvordan humlen dyrkes der. Og for at smage på varerne, selvfølgelig.

- Jeg kan godt lide øl, der smager meget af humle. Uha, en Indian Pale Ale – det kan jeg godt lide, siger han og griner igen.

På de mange humleplanter i kolonihaven er der, når humlekopperne er modne, til mange hundrede liter øl. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Drømmer om humle-ost

I den fine kolonihave står knapt 100 humleplanter på rad og række og strækker sig op mod himlen. I den ene ende har humlebonden lavet en ”børnehave”, så hvis én af de etablerede planter går til, så er der en ny og frisk at tage i brug. Man skulle jo nødigt løbe tør for humle.

Hvad fremtiden bringer, ved Karl Christian Gubi Schmidt ikke helt, for det er ikke sikkert, at han kan komme af med sin humle til Indslev igen, efter bryggeriet gik konkurs sidste efterår.

Imens han venter på svar fra Indslev, vokser planterne videre. Hunplanter, vel at mærke. De er de eneste i hele kolonihaven, og muligvis også inden for mange kilometers afstand. Det skulle de helst være, for hvis der står en hanplante i nærheden, sker der noget, som ægte øl-elskere vil besvime over:

- Hvis der er en hanplante i nærheden, så bliver hunplanterne befrugtede, og så kommer der ikke noget skum på toppen, siger Karl Christian Gubi Schmidt.

Her er humlekopperne på vej. De er først modne i slutningen af september eller i starten af oktober. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce