Annonce
Melfar Posten

Håndboldklub støtter lokalt: Køber gavekort til de frivillige for knap 70.000 kroner

Middelfart Håndboldklub har købt gavekort for knap 70.000 kroner til klubbens omkring 50 frivillige trænere og ledere for at sige dem stor tak for deres engagement. Gavekortene er købt til lokale butikker for i samme ombæring at støtte det lokale handelsliv. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
Middelfart Håndboldklub har i år valgt at give de omkring 50 frivillige trænere og ledere i klubben en ekstra stor tak for indsatsen.
Annonce

Middelfart: Normalt er der et beskedent beløb og lidt mad og drikke som tak til de hårdtarbejdende frivillige trænere og ledere i Middelfart Håndboldklub, når sæsonen går på hæld. Men i år er det anderledes.

Klubben har efter flere hårde år fået så meget styr på økonomien, at ledelsen har købt gavekort til lokale butikker for op mod 70.000 kroner til de omkring 50 frivillige, som har bidraget med frivilligt arbejde i løbet af sæsonen.

- Vi vil gerne anerkende vores frivillige trænere og ledere i klubben. Vi har valgt at binde pengene i byen, hvis man kan sige det på den måde. Det er vores måde at give tilbage til byens butikker og vores bidrag til den situation, vi alle sammen står i, fortæller Jacob Sandberg, formand for Middelfart Håndboldklub og tilføjer, at klubben også er afhængig af byen, når der skal søges sponsorater.

Derfor er det gavekort til lokale butikker, klubben har indkøbt.

- Vi vil gerne anerkende vores frivillige trænere og ledere i klubben. Vi har valgt at binde pengene i byen, hvis man kan sige det på den måde. Det er vores måde at give tilbage til byens butikker og vores bidrag til den situation, vi alle sammen står i, fortæller Jacob Sandberg, formand for Middelfart Håndboldklu. Foto: Jan Bonde
Annonce

En ekstrastor tak

Håndboldsæsonen i både Middelfart og i resten af Danmark sluttede brat, da coronakrisen brød ud. De sidste turneringskampe og afslutningsstævnerne blev aflyst, og i Middelfart Håndboldklub fik man ikke sagt ordentligt tak for hjælpen til de mange frivillige, som blev sendt på håndboldpause.

Det er det, klubben nu vil lave om på med indkøbet af de mange gavekort, som både er til udvalgte butikker og til butikker, som er medlem af Middelfart Handels generelt.

Den ekstra store tak sker efter flere hårde år for klubben, som nu har fået så meget styr på økonomien, at der er blevet plads til at honorere de frivillige.

Coronakrisen har betydet, at sommerens håndboldskole for omkring 100 lokale børn er blevet aflyst. Det samme er alle andre håndboldaktiviteter. Klubben følger situationen og håber på snart at kunne genoptage nogle af aktiviteterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mød The Potmaster på Clay

Melfar Posten

KulturØen hylder Nat King Cole

Melfar Posten

Julekoncert i Gelsted Kirke

Annonce