Annonce
Melfar Posten

Handicap ingen hindring: Skoven er for alle

Derinde står H-egen, peger Niels Ole Præstbro. Den nye sti fører ind iden ægte skov, og det er for Gitte Reckendorff Nielsen en ny oplevelse at komme hele tæt på træerne. Stien er anlagt således, at alle i kørestol eller som er gangbesværede, kan komme rundt. Inden længe stilles der bordbænkesæt op, så man kan tage et hvil på ruten. Foto: Mia Harm Madsen
Ny sti i Staurbyskov skal sikre, at alle kan få en oplevelse i skoven. Stien er lavet specielt til gangbesværede eller dem i kørestol, og i sidste uge blev den prøvekørt af handicaprådsformanden.
Annonce

Strib: Skoven skal være for alle. Også for dem, der ikke har så nem adgang til den rå og uspolerede natur. I 2017 blev der vedtaget en plan for Staurbyskov, og her indgik en handicapvenlig sti, så dårligt gående borgere eller borgere i kørestol også kan få sig en tur i skoven uden at skulle forcere væltede træer, blød jord eller ujævne stier.

Skovfoged Dan Jensen, sekretariatskoordinator i Naturpark Lillebælt og handicaprådsformand Gitte Reckendorff Nielsen tog sig en tur på den 600 meter lange, nyanlagte sti for at finde gode steder til bordbænkesæt, at snakke om fejl og mangler eller udvikle nogle gode ideer, så skoven kan bruges af alle. Ikke kun gangbesværede, men af hele familier, der gerne vil en tur i skoven sammen.

Flere steder på ruten skal der stilles bordbænkesæt op, for det er ikke sikkert, at man som gangbesværet kan gå ret langt ad gangen. Gitte Reckendorff Nielsen var sammen med skovfoged Dan Jensen ( yderst til højre) og Niels Ole Præstbro, der er sekretariatskoordinator i Naturpark Lillebælt, taget en tur ud på den nye sti for at se, hvor der mest hensigtsmæssigt skal placeres bordbænkesæt, men også gynger, hængekøjer og meget andet. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

"Den rigtige skov"

Den nyanlagte sti ligger lige ved parkeringspladsen på modsatte side af vejen ved Strib Efterskole og er lavet specielt til dem, der er gangbesværede eller sidder i kørestol. Derfor bliver skovfogeden lidt ked af at se hestespor i den spritnye sti. Han sparker hullerne til med det grus, der er trasket op efter hesteturen. Staurbyskov er for alle. Også hestefolket, men der er andre steder i skoven, hvor de lidt vilde aktiviteter med heste og mountainbike kan foregå. Her på stierne skal der være plads til de andre.

Det hele er endnu så nyanlagt, at græsset ikke har nået at gro op omkring stiens kanter. Der er stadig spor efter maskinerne, som har lavet arbejdet, men man kan alligevel fornemme naturen, og hvad den gør ved én.

Den første del fører igennem en tidligere pyntegrøntsplantage, men da plantagen stopper, og det "ægte skov" begynder, bliver Gitte Reckendorff Nielsen glad. Det her er normalt uberørt land for hende, da hun sidder i en elektrisk kørestol.

- Her føler jeg mig rigtig tæt på den rigtige skov. Det er spændende at komme tæt på træerne. Dem kører jeg ellers normalt forbi i bilen. Jeg har mine begrænsninger, når jeg sidder i kørestol, og selv om jeg er lidt af en vovehals og også har kørt rundt ved Hammershus, så sidder jeg hurtigt fast, og der skal en tre-fire mand til at få mig fri, så der er mange i kørestol, der ikke vil vove sig ud på den måde, siger hun.

Annonce

Historier fra skoven

Som den gamle og ægte skov tårner sig op omkring hende og de to mænd, åbner der sig historier derinde bag buskadset. Historier, hun ikke ville have fået, hvis ikke stien her var blevet anlagt.

- Derinde står H-egen, forklarer Niels Ole Præstbro.

En gammel eg, der på forunderligvis starter i jorden med to separate rodnet og tilhørende stammer, gror sammen for så at skille sig ad igen, danner et kæmpe H, hvoraf den ene spids af H'et er knækket af.

Formentlig i orkanen i 1999, uddyber Dan Jensen. Den store stamme, der er knækket af, ligger død og stille og kigger frem af buskadset. Efter mere end 20 år er den stadig ikke gået til, men udgør nu et dejligt hjem for et utal af biller og insekter.

- Jeg havde jo aldrig set H-egen, hvis ikke stien var kommet herned omkring, siger Gitte Reckendorff Nielsen, der foreslår, at man kunne sætte en informationstavle op i svinget ved egen, så gæsterne ved hvad de kigger på, når de kommer i skoven.

Turen begyndte først rigtigt fotr Gitte Reckendorff Nielsen, da hun kom fra plantagen og ned i den rigtige skov. Som handicaprådsformand skal hun sørge for, at flest mulige grupper inkluderes i udviklingen af skoven. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Inklusion er det vigtigste

Gitte Reckendorff Nielsen har været med i planlægningen af stien helt fra begyndelsen, og hun er én af flere parter, der inviteres med i skoven for at få den indrettet bedst muligt, så flest mulige kan bruge den.

Hun ønsker sig ikke, at skoven kun skal være en skov for gangbesværede eller handicappede, for så gør den præcis det, som mange aktiviteter gør: ekskluderer handicappede for at kunne deltage i aktiviteter på lige fod med deres familiemedlemmer uden handicap.

Især en handicapvenlig gynge er højt på ønskelisten over ting, der snarest skal opføres på stien.

- Hvis jeg kan komme op og gynge, så kan jeg føle mig som alle andre, siger Gitte Reckendorff Nielsen om den speciallavede gynge, der kan benyttes af både handicappede og deres familiemedlemmer på én gang.

Selv om stisystemet er opført og er klar til brug, er der stadig en masse ting, der skal tilføjes til oplevelsen i skoven.

Blandt andet en svævebane, en labyrint i en del af den nedlagte plantage, hængekøjer og et klatreområde. Ikke det hele kan komme op med det samme, men alt er vedtaget og godkendt i planen over skoven.

Niel Ole Præstbro håber, at arbejdet vil kunne gøres færdigt inden for de næste to-tre år, og at der løbende kan findes penge til at få gennemført projektet.

Annonce

Alle skal tænkes ind

Mange grupper tages med på råd i den kommende proces, for skovens formål skal kunne opleves af så mange grupper som muligt.

- Min opgave er at tænke ind, hvordan vi kan blive inkluderede i den her skov. Man skal kunne sætte sig og få et hvil, men der skal også være leg og sjov. Det skal være noget, hvor både børn og ældre kan være med, siger handicaprådsformanden, der ved, at mange familier kører langt væk for at finde aktiviteter, hvor man med et handicappet familiemedlem, kan finde en aktivitet, hvor alle kan deltage på lige fod.

- Jeg tænker ikke kun på dem, der sidder i kørestol. Der er også benamputerede, der har en protese og ikke kan gå ret langt ad gangen. De har brug for, at der er bordbænkesæt at tage et hvil ved. Der er folk med rollatorer eller med krykkestok, og sådan noget som vigtigheden i, at der er et armlæn på en bænk, det tænker man ikke over, før man får brug for det. Det kan vi ikke klandre nogen for, siger Gitte Reckendorff Nielsen.

Den første del af den handicapvenlige skov er godkendt for handicaprådsformandens vedkommende. Hun vil være med i den kommende proces, hvor der skal opføres forskellige aktiviteter og bygges redskaber, og hun glæder sig til det færdige resultat.

- Her kan vi komme ud og mærke naturen tæt på. Her kan vi høre fuglene kvidre, og det giver livskvalitet, slår hun fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce