Annonce
Melfar Posten

Her er følgernes juletips

Her skal du tage på julemarked til julearrangement, hvis du spørger følgerne af facebooksiden Vores Middelfart. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
Annonce

Der er julemarkeder og -arrangementer hér, dér og alle vegne i november og december. Men hvad skal man egentlig gå eller køre efter, og hvad findes der ude i lokalsamfundene?

Vi har bedt følgerne af facebooksiden Vores Middelfart om at hjælpe os. Her er deres udvalgte arrangementer, man ifølge dem skal være særligt opmærksomme på:

Annonce

Gamborg

Birgitte Skovdam Andersen skriver:

Gamborg Foredragsforening holder gammeldags julebanko 28. november i Gamborg Forsamlingshus med masser af fine præmier; flæskesteg, ænder, øl, snaps og så videre. Kom glad.

Annonce

Kauslunde

Anita Rahbek Skeby fra Skeby Fitness & Coaching på Aulbuvej i Kauslunde skriver:

- Vi skal holde jule-maratontræning på Farmen.

Læs eventuelt mere på www.skebycoaching.dk, når den tid kommer.

Annonce

Middelfart

Alice Nielsen skriver:

Odd Fellow Logen afholder julebasar lørdag 23 november på Alsvej 2, Middelfart fra klokken 10.00 til 14.00. Hele overskuddet går til humanitært arbejde.

Annonce

Harndrup

Gitte Andreasen skriver:

Harndrup Forsamlingshus afholder vores traditionelle julemarked den 24. november fra klokken 10.00 til 16.00. Julemanden kommer forbi klokken 11.00. Der vil være forskellige stande og tombola samt mulighed for hygge i Hannes Café.

Annonce

Nørre Aaby

Conni Hvelplund skriver:

Kom til hyggeligt julemarked og find årets advents-, værtinde- og julegaver.

Der vil være mulighed for at købe nogen af alle mine kreationer fra Kreationer by C. Hvelplund.

Der vil også være mange andre spændende og flotte boder med blandt andet diverse julepynt, juledekorationer, lysestager, kort, perlepynt, betonkunst, smykker, tasker, brændte mandler, gele, nips, hæklede ting og meget, meget mere.

Der kan købes friskbagte vafler og kaffe/te/saft samt popcorn, som kan nydes i den lille cafe.

Kom forbi til et hyggeligt julemarked.

Det foregår lørdag og søndag, 16-17. november, fra klokken 10 til 16 begge dage.

Adressen er Hovedvejen 224, Nørre Aaby.

Annonce

Hindsgavl

Finn Ehlern Larsen skriver:

Kunstmarked og udstilling på Hindsgavl Slot, søndag 15. december fra klokken 11 til 17.

25 kreative kunstnere fra Trekantområdet udstiller malerier, keramik, trækunst og skulpturer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tip fra bib: Dejlige Danmark

Annonce