Annonce
Melfar Posten

Historien om MH Stålmøbler er et hit

Jens Chr. Mortensen, der skabte MH Stålmøbler. Foto: Privat
Op mod 120 medlemmer af den lokalhistoriske forening Molf var forleden samlet på Vestre Skole til en nostalgisk aften med historien om virksomheden MH Stålmøbler.
Annonce

Middelfart: At der er stor interesse for historien om de lokale virksomheder, er ingen overraskelse. Men den lokalhistoriske forening Molf måtte faktisk have gang i ståpladser for at få alle med, da historien om MH Stålmøbler i sidste uge skulle fortælles i multisalen på Vestre Skole. Op mod 120 medlemmer havde fundet vej til en aften, hvor det heller ikke skortede på indlæg.

Virksomheden, der producerede cykelstyr og siden skolemøbler i stor stil, blev etableret af Jens Chr. Mortensen, og den lå i første omgang på det, der i dag hedder Viaduktvej - lige dér, hvor benzintanken nu er placeret.

Siden flyttede MH Stålmøbler til Fynsvej 12, hvor navnet stadig pryder dele af facaden, selv om den blev overtaget og drevet videre i 2004 - og nu først og fremmest drives fra København af Steen Kølby, der producerer rør.

Til arrangementet kunne tilhørerne lytte til Jens Chr. Mortensens to døtre Birgit og Jytte, ligesom Jørgen Rasmussen, der overtog og drev finércentralen på Viaduktvej og havde MH Stålmøbler som en stor kunde, fordi han producerede alt træ til virksomheden, fortalte den del af historien.

Endelig var Steen Kølby dukket op fra København for at fortælle om, hvordan der arbejdes nu.

- Det var et fremragende arrangement, hvor vi virkelig kom bagom et væsentligt stykke Middelfart-historie. MH Stålmøbler havde 150 ansatte, da den var størst, fortæller Ole Hoyer, der er formand for Molf.

- Og Steen Kølby arrangerede på stedet en rundvisning for de fremmødte på aftenen. Så mandag var der tur til Fynsvej 12, fortæller Ole Hoyer.

Her er nogle af de ansatte med en bil fyldt med de cykelstyr, som fabrikken producerede i begyndelsen. Foto: Privat
På aftenen blev der vist billeder fra "familiealbummet". Foto: Privat
Sådan så fabrikken på det nuværende Viaduktvej ud. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce