Annonce
Melfar Posten

Ikke kun for 'de gamle': Unge tænder på keramik

Krukken er placeret til venstre for Clay Museum og er brændt på Tommerup Keramiske Værksted. Foto: Rasmus Henriksen
Keramikmuseet Clay tiltrækker i disse år flere unge mennesker, der særligt de senere år har fundet interesse for keramik.
Annonce

Middelfart: En stor BMW svinger ind på den næsten tomme parkeringsplads foran keramikmuseet Clay. Ud stiger et modent ægtepar, der eksemplificerer den typiske gæst på stedet.

Gennemsnitsalderen er dog sænket betragteligt de senere år, hvor unge mennesker ikke længere kun har keramik i form af toiletter og håndvaske, men også Royal Copenhagen i køkkenskabene og vaser fra Kähler i stuen.

Netop de to kendte danske designvirksomheder krydret med Bing og Grøndahl og en række andre er godt repræsenteret i Clays underjordiske ”skattekammer”, som er med til at lokke flere unge til museet. Ved indgangen til udstillingen ser man i glasmontrene stellet Flora Danica, som er et af Royal Copenhagens første og som indlejrer selv nye produktioner fra den hæderkronede danske fabrikant ind i en lang historie.

Det er der er interesse for, hvilket museet mærker i forhold til antal gæster og ved, at der kommer mange yngre besøgende, fortæller kulturformidler og kommunikationsansvarlig Henny Husum.

- Der er en stor interesse blandt unge for design og for at omgive sig med noget af kvalitet og ting, som er håndgjort. Den sanselighed, der er i keramikken, tiltaler mange unge. Altså det, at der har siddet et rigtigt menneske og rørt ved noget og skabt noget. Det er en fantastisk fortælling, der tiltaler rigtig mange unge også, pointerer Henny Husum.

Annonce

Ikke tørt og kedeligt

Der hersker en forestilling blandt nogle unge mennesker om, at museer er kedelige og henvender sig til ældre generationer. Der er dog masser af interessant viden og inspiration at hente, også for unge mennesker, mener Michael Reersø Larsen, der er projektansat på musset og som godt kan betegne sig selv som værende i den kategori.

- Clay er ikke bare et tørt og kedeligt sted, hvor der er nogle udstillinger. Der er meget spændende lige fra Carl Henning Pedersen til Cathrine Raben Davidsen og hendes animisme, siger han og henviser til to aktuelle udstillinger på Clay.

To aktuelle udstillinger

Totem af Cathrine Raben Davidsen kører fra 26. januar 2020 – 27. september 2020.

Udstillingen viser Cathrine Raben Davidsens keramiske krukker i samspil med hendes malerier, tegninger og grafik. Der er også et håndgjort tapet og en animationsfilm.

Temaet er livets store temaer som fællesskab, fødsel, kærlighed og død.

Carl-Henning Pedersen lerets billedmager kører fra 16. maj 2020 – 20. december 2020

Den anerkendte CoBrA-kunstner Carl-Henning Pedersen (1913-2007) er kendt for sine malerier. Denne udstiling skaber opmærksomhed om hans arbejde i ler. Som supplement til værkerne har komponist Ditte Rønn skabt lydværket ”I mine hænder”, der danner lydspor til syv udvalgte værker i udstillingen.

Han har med sin ansættelse selv fået en øjenåbner.

- Jeg har lært meget om keramikken og dens form og funktionalitet, og især de forskellige glasurer har været en øjenåbner. Jeg er helt forgabt i krystalglasur, der er en meget kompleks proces, lyder det begejstret fra Michael Reersø Larsen.

Keramik anvendes til mange forskellige ting. Det er dog sjældent, at møbler bliver skabt af keramik, som er tilfældet med møblerne i haven omkring museet, der har udsigt til Lillebælt. Foto: Rasmus Henriksen

Mere end 40.000 besøgte museet i 2019, og det var forventet, at 2020 skulle blive endnu et godt år. Det har nogle måneder med nedlukning grundet corona dog forpurret. Men nu er museet atter åbent, hvilket masser af gæster har nydt godt af siden pinsen.

Bag ved museet er en lille pavillon, hvor man kan nyde havudsigten. Foto: Rasmus Henriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Gå dig glad om torsdagen

Annonce