Annonce
Melfar Posten

Jane Laut spiller 350 år gammel orgelmusik i Asperup Kirke

Jane Laut spiller i Asperup Kirke den 26. juni. Privatfoto
Annonce

Asperup: Fredag 26. juni klokken 16.30 spiller Jane Laut i Asperup Kirke, hvor hun på kirkens sjældne orgel vil fremføre musik, der spænder over 350 år.

Hun kommer omkring følgende kunstnere:

Buxtehude, der skrev musik i anden halvdel af 1600-tallet til Hanseforbundets hovedkirke i Lübeck. Dengang konkurrerede de rigeste og mægtigste mænd ligesom nu på statussymboler. De overgik hinanden i orgler og orgelmusik.

Händel, som var sin tids mest berømte komponist, skrev sine orgelkoncerter som underholdning og pausemusik. Koncerterne blev spillet mellem akterne i oratorieopførelserne.

Edvard Grieg, som er repræsenteret med sin sidste komposition, der oprindeligt er et korværk med tekst af vores danske salmedigter Brorson.

Carl Nielsen, der ligesom Grieg er repræsenteret ved et værk, som oprindeligt ikke er skrevet for orgel, men transskriberet til orgel. Det gælder satser fra hans blæserkvintet.

Til at gå hjem på er valgt bryllupsmusik. Komponisten Derek Bourgeois skrev ”Serenade for organ” til sit eget bryllup. Det er musik til at gå ud på efter bryllupsceremonien.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tip fra bib: Dejlige Danmark

Annonce