Annonce
Melfar Posten

Journalistpraktikant søgte mod vandkantsdanmark: - Her siger man "hej" til hinanden

Journalistpraktikant Maj Petersen har ønsket  at komme til redaktionen i Middelfart. Hun har i forvejen siddet et halvt år som praktikant på Fyens Stiftstidende i Odense. Foto: Mia Harm Madsen
Ny journalistpraktikant har skiftet København ud med den fynske muld. Det er helt bevidst, for i vandkantsdanmark gør man nemlig noget, man ikke gør i storbyen: Man siger hej til hinanden, og det er en afgørende forskel for Maj Petersen.
Annonce

Middelfart: Hvert halve år ankommer et nyt ansigt på redaktionens praktikant-plads, og den 1. februar kom Maj Petersen ind ad døren. Efter et halvt år på nyhedsredaktionen i Fyens Stiftstidendes "hovedbunker" på Banegårdspladsen i Odense trængte hun til at få lidt vind i håret og komme ud i "den virkelige verden".

Det er i hvert fald det, hun siger, når hun fortæller, hvorfor hun søgte mod Middelfart, som hun helt bevidst har valgt til i den sidste del af sin praktik.

- I Odense har jeg lavet mange nyheder fra skrivebordet. Jeg ville gerne ud i den virkelige verden. Jeg synes, at lokaljournalistik gør en forskel for dem, der bor her, og det er vigtigt at komme hinanden ved, siger hun.

Annonce

Her siger man hej

Hvis man møder Maj Petersen, er det ellers ret tydeligt, at hun ikke er her fra egnen. Hun betegner ikke sig selv som københavner, da hun ikke er fra "Indre by", men fra Valby.  En evig trang til at komme lidt væk fra byen reagerede hun på, da hun søgte uddannelsessted og valgte SDU i Odense.

- Jeg er bare mere til Odense. Jeg er kommet i Odense igennem min opvækst, og ét af mine første minder fra Odense er, at buschaufføren sagde "Godmorgen". Jeg tænkte: "Gud, gør man det?", for det gør man ikke i København. Den første dag, jeg kom til Middelfart, var der tre mennesker, der sagde hej til mig, og jeg havde aldrig set dem før. Det gjorde mig varm indeni, og det gør det, når mennesker vil hinanden, fortæller journalistpraktikanten.

Annonce

At tage stilling

Den 22-årige journalistspire har en fortid som politisk aktiv, men det har hun lagt af sig til fordel for journalistikken. For hende kan politik og journalistik noget af det samme:

- Jeg har altid arbejdet med at være i det samfund, jeg er en del af og samtidig tage stilling til det. Jeg er ikke politisk aktiv længere, og nu vil jeg gerne fortælle historier om andre mennesker. Det synes jeg er spændende, siger hun.

I sin tid på redaktionen i Middelfart vil Maj Petersen især gerne kigge på skole- og ungdomsområdet, ligesom hun gerne vil både lave den bløde historie til Melfar Posten, som hun vil lave det kritiske og konfronterende interview til Fyens Stiftstidende.

Maj Petersen er på redaktionen frem til den 31. juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce