Annonce
Melfar Posten

Kan du se noget pudsigt på dette foto? Vi har optrævlet historien om en ældgammel stavemåde, der stadig lever i dag

På et gadekær nær Brende Mølle ved Gelsted kan man se det samme stednavn stavet på to forskellige måder. Vi har undersøgt historien bag. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Måske har du undret dig over, hvorfor Brende Mølle staves med e, mens vi staver åen, den ligger ved, med æ. Tidligere museumsinspektør kaster her lys over stavningernes oprindelse.

Håre: Måske har du undret dig over det? At der nede ved Håre eksisterer to forskellige stavemåder af det samme stednavn. Vejen Brændemøllevej staves med æ, mens Brende Mølle jo altså staves med e. Samtidig staves åen, som møllen ligger ved, med æ.

Det har undertegnede i hvert fald, og det samme har flere af mine kollegaer, for vi skal jo som journalister sørge for at stave korrekt. Derfor satte jeg mig for at finde et svar på, hvad der egentlig er forklaringen på, at stednavnet både staves med e og med æ.

For at komme nærmere en forklaring på stavemåden, må vi lige tage et kig på, hvad navnet egentlig kommer af. Brende Mølle har eksisteret i hvert fald siden 1500-tallet, og et gammelt sagn giver et bud.

Sagnet går på, at Brende Mølle fik sit navn, efter at møllen tre nytårsaftener (nogle kilder siger juleaftener) i træk brændte. Et af sagnene er ret makabert. Her går historien på, at en gammel mand troppede op til nytår, efter de tre brande havde hærget de foregående år. Han overnattede i møllen, mens familien, der boede der, rykkede ud af frygt for en fjerde brand. Den aften tændte han op i skorstenen og åbnede døren på klem. En efter en kom 12 katte ind ad døren for at varme sig. Manden slog alle 12 ihjel med en kæp, og morgenen efter var 12 af egnens kvinder døde.

Annonce

En anden forklaring

Selvom sagn er dragende historier, skal vi dog nok finde Brende Mølles navns oprindelse et andet sted.

Det mener i hvert fald tidligere mangeårig museumsinspektør på Odense Bys Museer Ellen Warring, der har et andet bud. Men før vi kommer dertil, skal vi lige have kortlagt, hvordan møllens navn egentlig har været stavet gennem historien.

Da avisen ringer Ellen Warring op, slår hun fluks op i værket "Odense Amts Bebyggelsesnavne" fra 1969. Her kan hun se optegnelser over, hvordan møllens navn har været stavet helt tilbage til 1590'erne, hvor dens navn første gang dukker op.

Det er biskop Madsen i Odense, der efter at have rejst rundt i sognene, skriver små fortællinger fra hvert sted. Her nævner han 'Brend Mølle'. Og e-stavemåden går igen i en årrække, forklarer Ellen Warring.

- I 1688 blev hele Danmark målt op, og man lavede en matrikel (kort over jordene, red.). Og der står Brende Vandmølle. Det samme på Videnskabernes Kort – der står Brende Mølle. Så i matrikelopmålingen i 1844 er første gang, det bliver med æ. Der går det over til Brænde Mølle, siger hun.

Annonce

Oprindeligt med 'e'

Og så er vi her, hvor vi skal holde tungen lige i munden. For Ellen Warring mener, at navnet Brende rigtig nok højst sandsynligt stammer fra verbet "at brænde" - hvilket også Nordisk Institut på Københavns Universitets navneforskningsenhed antager. Dog ikke med ophav i sagnet om nytårsbrandene.

- Det har med stor sandsynlighed at gøre med, at man ved de jorde, der hører til, dem har man ryddet ved brænding. Altså ved at brænde skoven af, siger Ellen Warring og forklarer, at det eksempelvis er forklaringen bag stednavnet Brenderup.

Ellen Warring forklarer, at det først var i 1870'erne, at retskrivning blev introduceret i Danmark. Indtil da var der ikke noget rigtigt eller forkert. Derfor, siger Ellen Warring, er den retskrivningsmæssigt korrekte stavemåde i dag er Brænde og ikke Brende.


Det er jo sådan med stednavne, at der er nogle ting, vi har ret godt styr på det. Men der er også nogle stednavne, der er så gamle i deres oprindelse, at man faktisk ikke aner det.

Ellen Warring, tidligere museumsinspektør


Det ændrer dog ikke på, at den oprindelige stavemåde har været med e. Og det er ifølge Ellen Warring et fænomen, man ser jævnligt herhjemme. At ejerne af en given gård eller mølle holder fast ved den oprindelige stavning, selvom retskrivningen siger noget andet.

- Man kan være mere eller mindre konservativ. Men der er noget, der er det korrekte. Og der må man sige, at det korrekte i dag er Brænde Mølle med æ. Men dem, der har en længere historie tilbage, vil jo holde fast i den gamle stavemåde, siger hun.

Annonce

Stadig tvivl

Og så skulle man jo tro, at den sag var lukket. At Brende Mølle er med e, fordi ejerne i sin tid valgte det. Og at Brændemøllevej og Brænde Å er med æ, fordi det offentlige følger retskrivning. Men så simpelt er det ikke.

For der er ifølge Ellen Warring faktisk en sandsynlighed for, at Brende Mølle slet ikke kommer af verbet "at brænde", men i stedet af ordet "bredning", der stammer fra oldnordisk. Hvis det er tilfældet, er det ikke nødvendigvis korrekt at stave med æ. Men det finder vi nok aldrig ud af, fortæller Ellen Warring.

- Det er jo sådan med stednavne, at der er nogle ting, vi har ret godt styr på det. Men der er også nogle stednavne, der er så gamle i deres oprindelse, at man faktisk ikke aner det. Så om forleddet Brende betyder "at brænde", eller at det kommer af "bredning" ligesom åen – det tror jeg ikke, der er nogen, der med 100 procent sikkerhed kan sige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

7. klasser laver rollespil

Melfar Posten

En kat på et æg, en stork og en blomsterbonde

Annonce