Annonce
Melfar Posten

Klumme: Det værste og det bedste i en coronatid

Vita Andreasen er sognepræst for "De 4 kirker" - Føns, Ørslev, Udby og Husby. Hun har i flere år sat fokus på folkekirkens rolle i lokalsamfundet, og vil gerne have, at kirke og landsby finder sammen for at inspirere hinanden og tænke nyt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Ingen havde tænkt, at en ukendt ny virus fra Wuhan i Kina kunne tvinge verden i knæ, så børn og teenagere blev sendt hjem fra skole, børnehaver og fritidsaktiviteter. At museer, koncerthuse, teatre, spillesteder, stadions og kirker kom til at stå mennesketomme, og at i tusindevis af lønmodtagere kom til at arbejde hjemmefra. Og at forsamlinger højst måtte være på 10 personer overalt. Også i vores folketing. Dertil kommer naturligvis økonomien lokalt og globalt.

Inspireret af Søren Ulrik Thomsens digtsamling: ’Det værste og det bedste’ fra 2002, vil jeg gerne komme med mine bud på det værste og det bedste i en coronatid.

Det værste er:

1) Døden, - at denne virus kan slå tusindvis af mennesker ihjel, og at det fortsat sker.

2) At denne virus rammer hårdest hos de ældste iblandt os, og at den oftest rammer mennesker, der i forvejen slås med andre sygdomme.

3) Angsten, - den snigende utryghed ved at kunne være en rask smittebærer eller ængstelse for selv at blive smittet, der kan betyde, at familier ikke er tæt på hos den døende på hospice, på plejecentre, derhjemme eller på sygehuset. Angsten har mange ansigter: gør jeg noget forkert, må jeg være sammen med mine børnebørn og hvad med fremtiden?

4) At høre om og se på, at mennesker på flugt og mennesker i verdens fattigste lande ikke har mulighed for lægehjælp, respiratorer eller pleje. At medier og vi selv ’glemmer’ den fattige verden og mange andre problemstillinger lige nu.

5) Coronavirus og covid-19 i sig selv.

6) At alle mødesteder er taget fra os. I to måneder har alt stået tomt: børneinstitutioner, skoler, uddannelsessteder, offentlige kontorer, spejderlokaler, forsamlingshuse, sognegårde, caféer, restauranter, gallerier, muséer, fodboldbaner, biblioteker, Selvhjælp, efterskoler, højskoler og kirker.

7) At kirkerne er lukkede, så fortvivlede, urolige og søgende mennesker ikke kan liste ind for at tænde et lys og bede en bøn. At konfirmationer og vielser bliver udsat i lang tid, og at der kun må være få med til bisættelser og begravelser. Og at alle gudstjenester har været aflyst også i påsken.

8) Ensomheden blandt dé unge, der i forvejen slås med lavt selvværd og angst i en eller anden form. Ensomheden hos alle, der trænger til et kram og et favntag.

9) At vide, at 1.3 million danskere bor alene, og at alle mødesteder er taget fra dem for en tid. At vide, at tosomhed og familieliv kan være en udfordring, dér hvor samtalen og samarbejdet i familien i forvejen er under pres.

10) Det værste er at miste troen, håbet og kærligheden.

Det bedste er:

1) Hjælpsomheden fra hjem til hjem, samfundssindet, tiltroen til sundhedsmyndighederne og sammenholdet blandt politikerne. At mærke tilliden til, at når vi står sammen, så kommer vi igennem denne svære tid.

2) At bo i et land med økonomiske muligheder, sygehuse, respiratorer, værnemidler, sygesenge og et veluddannet personale. At opleve sundhedspersonalets mod til at hjælpe alle covid-19 ramte.

3) Opfindsomheden med takeaway-løsninger, udbringning af dagligvarer og at sosu-hjælperne blev ved med at komme hos vores syge og gamle.

4) At synge med Philip Faber. Sang fra altaner og sang foran plejecentre. At få gang i både højskolesangbog og salmebog, og at dele med hinanden, at livet er langt større og mere underfuldt, end vi kan begribe. Det tager vi med os videre frem..

5) At familier fik mere tid sammen. Og naturen blev attraktiv - også for unge. Tid til vandreture og snobrød, musik, gode bøger, spil og lege. Aldrig er der på så kort tid blevet solgt så mange puslespil og streamet så mange serier og film.

6) At det blev muligt at arrangere virtuelle møder på skype, zoom eller messenger. Og at børn, teenagere og unge studerende blev undervist virtuelt. Hjemmearbejdsdage giver mening også efter coronatiden. Og vi vil indrette skoler og institutioner med flere kvadratmeter til alle børn og unge, for vi lærte, at det giver mindre sygdom for børn og forældre at have mere plads. Begrebet ’mindre grupper’ vil vi tage med os og udvikle på.

7) De sjove virtuelle påhit som: morgenkaffe, fredagsbar, fælles biografaften eller banko - alt sammen på skærme hjemmefra.

8) Coronakage og blomster ved naboers døre på dronningens fødselsdag og på 4. og 5. maj. At 75 året for befrielsen fik stor opmærksomhed.

9) At kirken gik online og blev virtuel. Kreativitet og samarbejdsevner fik lov til at udfolde sig frit omkring kirkerne. Bibelen 2020 udkom, og i virtuelle gudstjenester blev den introduceret og brugt. Lokale virtuelle gudstjenester er kommet for at blive, og kirken fik øje på, at samtaler om det metafysiske og det åndelige skal være et tilbud, der når ud til mange på nye måder.

10) At vi snart skal ses igen, besøge hinanden, finde nye og gamle mødesteder og give krammere til dem vi vil, fordi corona sundhedskrisen klinger af. Og det bedste fra denne tidslomme vil vi tage med os videre i livet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce