Annonce
Melfar Posten

Klumme: Gode karakter er ikke lykken

Annonce

En undersøgelse blandt 1500 unge viser, at 41 procent kun er tilfredse, hvis de får 10 eller 12 i karakter. I samme undersøgelse mener 42 procent, at topkarakterer er nødvendige for det gode liv.

Undersøgelsen er lavet af Psykiatrifonden, hvor både gymnasieelever og andre unge har deltaget. Karakterer fylder meget hos unge, men burde det være sådan?

Hvis jeg for to år siden var med i den undersøgelse, havde jeg været en del af de procenter.

Jeg brugte meget tid på lektier og afleveringer, og mine forventninger til at få gode karakterer var generelt høje. Det var en periode i 7. og 8. klasse, lige der hvor man på de fleste skoler begynder at få test og prøver, og hvor skolen bliver alvor.

Det, der fik mig fanget af karakterer, var en forventning om at præstere godt. Hvis jeg ikke fik topkarakterer, kunne jeg let blive i dårligt humør, for så var mit niveau ikke godt nok.

Jeg skriver nu en klumme om karakterer, fordi mit syn har ændret sig. Jeg har fundet ud af, at de ikke er lige så vigtige, og at de derfor ikke må have så meget magt.

Selvom jeg ikke selv har oplevet at være stresset på grund af skolearbejde, så er der mange unge, der har.

En undersøgelse fra Danmark Statistik viser, at 42 procent i 8. klasse og i 9. klasse føler sig medium stressede. Når jeg i perioder har lagt meget vægt på lektier, har jeg sat mine fritidsinteresser til side netop for ikke at blive stresset.

Noget, som egentligt gav mere mening, og noget, som jeg havde mere lyst til, valgte jeg fra.

Som jeg ser det, er formålet med karakterer at få at vide, hvor man kan forbedre sig. Grunden til at skulle forbedre sig er at få succes og blive tilfreds.

Hvis karaktererne i virkeligheden spolerer fritidsaktiviteter, der giver glæde og skaber stress, hvor bliver succesen så af?

Hvis man går med en forestilling om, at man kun kan blive til noget ved at få topkarakterer, så vil jeg prøve at fortælle en anden historie. Jeg har næsten lige afsluttet min 10. klasses opgave. En opgave, som går ud på at skrive om et erhverv og vejen derhen. Jeg skrev om at blive efterforsker.

Som efterforsker skal man først uddanne sig til politibetjent, og til det er der en del adgangskrav. Blandt de adgangskrav stod der ingen betingelser for et karaktergennemsnit.

Optagelseskravene til politiskolen beskrev, at det var vigtigt at have et godt helbred og en forståelse for mennesker. Nogle kvaliteter, som man ikke bliver undervist så meget i i skolen. I et job som ellers kræver lang uddannelse, og som har med kriminelle sager, er en topkarakter ikke nødvendig.

Jeg har indset, at hver skoleopgave ikke behøves lige stor indsats.

I 8. og 9. klasse er der en del fremlæggelser, afleveringer og prøver, så sandsynligheden for, at der ligger en ny opgave ugen efter, er stor. Endnu en opgave, som skal bedømme dig, og endnu en chance for at gøre dig ekstra umage.

I virkeligheden er det perioden op til de to standpunktskarakter i 8. og 9. klasse og afgangsprøven, der gælder:

Standpunktskaraktererne fortæller, om du er uddannelsesparat og derfor kan søge ind på din uddannelse. Afgangsprøven er det endelige adgangskort. Opgaverne derimellem er ikke afgørende og kræver ikke samme indsats.

Stress fylder blandt unge: At topkarakterer er nødvendig for det gode liv, det er der mange, der mener. Men er et liv med stress og unødvendige forventninger også lykken? Det mener jeg ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce