Annonce
Melfar Posten

Klumme: Nabohjælp - jeg er i virkelig gode hænder

Annonce

Jeg er så heldig at være omgivet af lutter gode naboer, og dét skal man sandelig skønne på.

Ikke alene er det behagelige og hensynsfulde mennesker – de bestrider også nogle erhverv, som gør, at jeg føler mig ualmindeligt tryg ved at bo dør om dør med dem. Dels har jeg på min ene side et par (kommende) fysioterapeuter, og dels har jeg på den anden en jurist og en soldat.

Jeg er med andre ord i virkelig gode hænder. Næsten uanset hvad der måtte ”true” mig, er hjælpen indenfor rækkevidde, og det er jo i sig selv en rar tanke.

Den dag jeg erfarede, at de to fysioterapeuter in spe var netop dét, havde vi en samtale om, hvad vi nu hver især var beskæftiget med. Og fordi vi ikke tidligere havde snakket om det, havde det givet det unge par mulighed for at gætte på min profession.

Og nu var det selvfølgelig skægt at høre, hvad de mente, jeg, deres nabo, kunne være – et gæt, der altså udelukkende var baseret på lidt smalltalk og et smil, når vi tilfældigt var stødt på hinanden i vaskekælderen eller i cykelskuret.

Jeg var selvfølgelig smadderspændt. Der er jo ikke ret meget, der er mere interessant, end hvilket indtryk man sådan render rundt og gør på folk. (Det er lidt i familie med den trang, man har til altid først at lede efter sig selv på fotografier.

Skrev jeg ’man’?! Undskyld… Jeg mener selvfølgelig ’jeg’. Men bild mig ikke ind, at der ikke er mange andre, der har det på samme måde.) Nå, tilbage til gættekonkurrencen.

Det viste sig, at de søde, unge mennesker var kommet frem til, at jeg med stor sandsynlighed måtte være sygeplejerske, fordi jeg er så sød og omsorgsfuld. (Dén sætning må der gerne dvæles lidt ved, om man vil.) Jeg fik klædeligt røde kinder og takkede overstrømmende for den tiltro, de indirekte havde til mine evner indenfor sygepleje.

Men jeg måtte jo så i tråd med sandheden afsløre, at jeg faktisk virker som litteraturformidler. Så fik vi dét på plads.

Tilbage i min egen lejlighed kom jeg til at fundere over det med de jobs. Jeg indledte jo min klumme med at tilkendegive, at jeg synes, det var betryggende, at de mennesker, der i det daglige befinder sig i min fysiske nærhed, har kompetencer, som i en snæver vending kan redde mig i det omfang, det skulle blive nødvendigt, hvilket det forhåbentlig ikke gør.

Men kunne jeg, med mit job, egentlig redde eller hjælpe nogle af dem? Dét er bestemt en overvejelse og en klumme værd.

For det første er jeg jo den rette at komme til, hvis man er i bekneb for læsestof. Og dét er altså ikke sjovt at stå og mangle! Men indtil videre har jeg godt nok kun beriget mine naboer med to æg og en kop sukker. Og en karklud. Og disse ting har vel egentlig ikke meget med mit job at gøre.

Dog må vi ikke glemme, at mine bøger vel er med til at isolere vores bygning. Og at vi kan bruge dem til at kaste efter eventuelle fjender. Eller bygge et tårn af dem, hvis det sku' være. Jeg kan bare ikke rigtig se, hvorfor vi skulle gøre det.

Men måske er mine egenskaber udi det litterære alligevel befordrende for en vis form for sundhedspleje. I hvert fald er der flere begavede mennesker, der siger, at den mentale sundhed er positivt påvirket af éns læsevaner. Så måske burde jeg indlede en decideret kampagne i min opgang for at pleje mine naboers sindstilstande. Men ret beset ved jeg ikke, om de allerede er i fin mental form og læser lige så meget som jeg.

Som I nok fornemmer, var det svært for mig at få mast min titel op på humanitær højde med mine naboers, idet jeg igen og igen landede på et felt, der kategoriserede mig i underholdningsbranchen, og jeg ved ikke, hvad gavn mine naboer på sigt kan få af det. Men når dét er sagt, befinder jeg mig nu rigtig fint med det.

Det er mit klare indtryk, at den litteraturformidling, vi får bedrevet her i Middelfart og omegn, er værdsat og påskønnet og af en vis kvalitet, og personligt får jeg så meget ud af min metier, at jeg er glad og godt tilpas og dermed også en helt okay nabo. Og det tænker jeg sådant set, at mine naboer er godt tilfredse med. Jeg er.

Litteraturformidler Maria Guldager skriver ugens klumme. Foto: Benjamin Fritz-Jensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce