Annonce
Melfar Posten

Klumme: Synd tappert!

- en corona-synders bekendelser
Annonce

Regnen dryppede lystigt i vandpytterne på børnehavens legeplads, da jeg forleden, med behørig afstand til andre forældre og børn, stod i kø for at aflevere mit barn.

Efter aflevering og vinken slog det pludselig ned i mig: Jeg var kommet til at bytte om på rækkefølgen i sundhedsmyndighedernes retningslinjer og var kommet til at sætte madpakken af først og havde først derefter vasket vores hænder…

Den dårlige samvittighed og trangen til at bekende mine synder meldte sig straks. OK: Jeg ved godt, at forseelsen ikke er på linje med at hoste en politimand i ansigtet eller holde ”corona-party", men vi er sikkert flere, der kender til følelsen: ”Kom jeg lidt for tæt på den hundelufter, da jeg gik i mine egne tanker ude i skoven? Hvis bare jeg var gået højre om køledisken, så havde jeg ikke rakt ud efter mælken samtidig med hende med rollatoren?

Under normale omstændigheder i vores fredelige del af verden plejer det at være nemmere at opretholde illusionen om at kunne leve ulasteligt: Se lige mig, jeg spiser sundt, motionerer ugentligt, betaler min skat, er god ved dyr og mennesker. Der er ikke noget at komme efter.

Men under en krise som nu er hverdagen mere dilemmafyldt, og vi konfronteres dagligt med en større eller mindre grad af ambivalens: Skal jeg besøge min gamle far, for jeg ved, hvor glad han vil blive? Ja, men hvad nu hvis…

Dilemmafyldte valg og ambivalente følelser vil der kun blive flere af i takt med, at den gradvise genåbning kommer i gang. En, der oplevede tilværelsens dilemmafylde på egen krop, var den tyske teolog og senere reformator Martin Luther. I sine unge dage var han heftigt optaget af at blive den perfekte version af sig selv: Den mest ulastelige munk verden endnu havde set. Men han måtte sande, at jagten på at blive et syndfrit menneske med altid rene hænder kun gjorde ham ulideligt selvoptaget og fordømmende. Altid optaget af enten at retfærdiggøre sig selv eller at udskamme andre. Her er det så, at Luther opdager, at kristendommen ikke er en klub for dem med de altid rene hænder og de altid rene handlinger. Tværtimod er det der, hvor man kan høre om syndernes forladelse, hvor man, sagt på godt dansk, får vendt næsen ud af sin egen navle og løftet blikket udad igen, fordi livet er for vigtigt til at forblive i selvsving over de dumheder, vi alle sammen indimellem begår.

Jeg håber ikke, at jeg glemmer rækkefølgen af håndvask og madpakkelægning igen. Men hvis det skulle ske, så håber jeg, at min tankeløshed ikke har forøget smittetrykket i Middelfart og omegn. Og dernæst vil jeg huske mig selv på Luthers ord: Synd tappert. Vi må gøre det allerbedste, vi kan, men det altid rene og ”syndfrie” menneske eller samfund findes ikke.

De ord er et åndeligt værnemiddel, når nu coronaen tegner til at blive et længerevarende bekendtskab, og vi dermed må finde en måde at være i verden på, hvor vi ikke kan eliminere, men må nøjes med at minimere risikoen.

Præsterne i spalterne

I det næste års tid vil præsterne i Middelfart Kommune sende en klumme ind til Melfar Posten. Én hver måned, og det passer med antallet af præster, så derfor vil der hver måned være en ny skribent i din avis. Sognepræst i Middelfart, Johanne Fårup, starter ud.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce