Annonce
Melfar Posten

Kommentar: Vi sætter pris på prisen

Annonce

Kære læser

Du sidder nu med en prisvindende avis i håndet. Ikke lige præcist denne udgave, men i mange forudgående udgaver har vi kørt en projekt, du måske vil kunne nikke gengendende til, når du hører navnet: Byens Bedste Middelfart.

I onsdags var jeg sammen med en kollega fra Lokalavisen Nyborg til Ugeavisernes Efterårsseminar, der hvert år holdes på Hotel Koldingfjord. Her der der altid planlagt en række foredrag og til slut en prisoverrækkelse i forskellige kategorier.

Jeg har deltaget tidligere, og hver gang var det tydeligt, at Melfar Posten ikke lå til at vinde noget som helst. Simpelthen fordi en avis, der er prioriteret, som den er her i mediehuset, ikke kunne vinde i de kategorier, man kunne indstille i.

Her i huset er prioriteringen således, at alt, der er kritisk journalistik, publiceres i Fyens Stiftstidende, mens Melfar Posten har en blødere profil. Andre steder er prioriteringen anderledes. Men på Fyn er det sådan, og derfor har det været svært at mænge os med prismodtagerne ved tidligere kåringer.

Da prisoverrækkelsen gik i gang, fik jeg sagt til min kollega, at vi alligevel aldrig vandt noget som helst, og vi var begge ved at være godt trætte bagi af at have siddet ned en hel dag til et corona-restriktivt arrangement, hvor der hverken var strække-ben-pause, kaffepause eller tissepause - ikke for mange måtte jo gå rundt blandt hinanden på samme tid.

Der var gengangere blandt vinderne. Nogle hev op til flere priser med hjem i forskellige kategorier, hvor der både var bronze, sølv og guld.

Men da vi nåede til kategorien "Aktivistprisen", skete der noget.

Pludselig blev der fra scenen remset noget op, der lød bekendt:

" ... har på borgerinddragende og kreativ vis sat skub i det lokale handels- og kulturliv. Redaktionen lavede en konkurrence, hvor læsere kunne indstille kandidater og nedsatte en jury til at finde nominerede, hvorefter godt 16.000 læsere stemte om vinderne. Kampagnen kulminerede i et awardshow med 300 deltagere, der siden har bragt sammenhold et løftet niveau blandt butikker og forretninger i lokalmiljøet".

Din avis fik sølv. I Faaborg fik de guld for et andet projekt.

Som du nok kan læse, er denne indstilling og kåring nok lavet før den 3. oktober i år, hvor Byens Bedste så lyset for anden gang, men blev en digital begivenhed.

Vi var to fra Melfar Posten til stede den aften. Salgschef Allan Petersen og jeg. Vi var glade, benovede og utroligt stolte af, at nogen mente, at vores avis havde gjort en forskel. Det mener vi naturligvis også selv, men nu står der på Melfar Postens redaktion en flot sølvramme, der, ja, rammer ind, at andre også mener, at Melfar Posten kan noget helt særligt. Mange tak for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

KulturØen hylder Nat King Cole

Melfar Posten

Mød The Potmaster på Clay

Annonce