Annonce
Melfar Posten

Koncert: Kenn Lending bringer blues til Brenderup

Det genforenede Kenn Lending Blues Band gæster Brenderup Højskole fredag 11. september. Fra venstre er det Henning Verner, keyboard, Svenni Svafnisson, bas, Kenn Lending, vokal og guitar, samt Frank Larsen, trommer. PR-foto
Annonce

Brenderup: Et par af dem har jammet sammen siden skoletiden, andre er kommet til løbende, men alt i alt kan de fejre 40 år på scenen som bluesband – Kenn Lending Blues Band.

Og det markerer de med en turné, der fredag 11. september lægger vejen forbi Brenderup Højskole.

Bandet var ellers på vej ud i glemslen, efter at have været et stort blues-navn i Danmark, da en mindekoncert for nylig for en afdød kollega bragte konstellationen fra storhedstiden i årene omkring 1990 sammen på ny.

Magien blev hurtigt bragt så meget til live, at de fire gav hinanden håndslag på, at de måtte på landevejen igen, koste hvad det ville. Og sådan gik det til, at sangeren og guitaristen Kenn Lending genfandt ikke bare sin gamle skolekammerat Frank Larsen, der spiller trommer, men også bassisten – og islændingen - Sverri Svafnisson, der kom til bandet i 1984, og keyboardspilleren Henning Verner, som dukkede op i bandet et par år efter.

Koncerten finder sted klokken 20 for et begrænset publikum, eftersom Brenderup Højskoles Musikforening, der står for arrangementet, i pandemiens skygge kun har sat 100 billetter til salg. De kan købes på v2.billetten.dk eller ved døren./soehu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce