Annonce
Melfar Posten

Kosmetolog åbner klinik i eget hjem

Sine Uldal greb chancen og åbnede i sommer egen klinik i sit nye hjem i Strib. Foto: Mia Harm Madsen
Sine Uldal greb chancen og åbnede klinik i eget hjem, da hun og familien fandt det perfekte hus i Strib, hvor de flyttede til tidligere på året.
Annonce

Strib: Det var svært at finde arbejde som kosmetolog, da Sine Uldal var færdig på barsel i sommer, men det havde hun heldigvis selv råd for: Hun åbnede sin egen klinik i stedet.

Hun og familien bestående af kæreste og en lille datter var netop flyttet til Strib, og her var der faktisk et rum, der egnede til helt perfekt til formålet.

Så nu har hun egen indgang til egen klinik. Det var egentlig ikke lige det, hun havde forestillet sig, da hun blev uddannet i 2017, men da muligheden bød sig, så hun sig ikke tilbage.

- Jeg tænkte bare: "Nu gør jeg det". Og så gik jeg all in, fortæller Sine Uldal.

Alle klienter får en skræddersyet behandling, der passer til netop deres hudtype.
Annonce

Benhårdt arbejde

At starte en virksomhed er ikke for dem, der sover i timen:

- Det er benhårdt arbejde. Jeg kender ingen her i området, så jeg skulle ud og gøre opmærksom på mig selv, og at jeg eksisterer. Nu har jeg både stille dage og travle dage, men nu begynder jeg at få gengangere, og de kommer, fordi de har fået mig anbefalet, fortæller kosmetologen, der har travlt med markedsføring, når der ikke ligger kunder på briksen.

Annonce

Skræddersyet behandling

I den lille klinik handler det om klienten ene og alene.

- Jeg tilbyder ansigtsbehandlinger med dybdegående rens af huden, en hudanalyse, ansigtsmassage og med cremer. Det er en skræddersyet behandling, der passer til den enkelte klient, fortæller hun.

Derudover kan man få et lash lift, der er et permanent buk af vipperne eller en voksbehandling.

- Det har indtil videre været flest lokale damer, der er kommet her, men der har også været kunder fra Kolding og Vejle, siger Sine Uldal. Hun har åbent efter aftale og afsætter god tid til den enkelte kunde. Du kan finde kosmetolog Sine Uldal på facebook eller på sineuldal.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce