Annonce
Melfar Posten

Kvinde stjal 336.000 kroner fra sin arbejdsplads: - Da det ikke blev opdaget første gang, var det nemt at blive ved med at overføre

Retten i Odense. Arkivfoto
En 31-årig kvinde fra Middelfart var torsdag for Retten i Odense, hvor hun blev dømt for underslæb, efter hun tilbage i 2018 havde overført over 336.000 kroner fra sin arbejdsgiver til sig selv.

Middelfart: Torsdag var en 31-årig kvinde fra Middelfart på anklagebænken i Retten i Odense, hvor hun var tiltalt for at begå underslæb mod sin tidligere arbejdsgiver, Middelfart Produktionsskole (FGU, red.)

Over godt og vel tre måneder - fra 24. september til 29. december i 2018 - udnyttede hun sin stilling som bogholder på skolen til at overføre 336.448,73 kroner over 35 overførsler.

Da sagen kørte som en såkaldt "tilståelsessag", gik spørgsmålet blot på, hvilken størrelse straffen skulle have.

Annonce

Den 31-årige kvinde blev idømt seks måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år, mens hun også blev dømt til at udføre 120 timers samfundstjeneste over en periode på otte måneder. Hun slap for at betale sagsomkostningerne.

Økonomisk presset

Dem dømte kvinden forklarede i retten, at hun få måneder inden, hun begik underslæbet, var gået fra sin kæreste og derfor stod tilbage alene med parrets fælles datter, som på daværende tidspunkt var under et år gammel.

Efter bruddet blev hun i august 2018 ansat på Middelfart Produktionsskole, hvor hun hurtigt fik ansvaret både for bogholderi og sekretærarbejde grundet langtidssygemeldinger hos andre ansatte.

Alene med sin lille datter var hun økonomisk presset - men nu stod hun lige pludselig med ansvaret for produktionsskolens midler.

- Jeg lavede den første overførsel i et svagt øjeblik, sagde hun foran dommeren.

- Da det ikke blev opdaget første gang, var det nemt at blive ved. Det blev en ond spiral, forklarede hun.

Hun brugte blandt andet pengene til at udbetale en række kviklån, hun havde optaget som følge af bruddet med sin ekskæreste.

- Så var det da i hvert fald ikke det økonomiske, der var en bekymring for mig, sagde kvinden.

I retten kom det desuden frem, at kvinden allerede for længst har tilbagebetalt alle pengene til produktionsskolen.

Allerede i januar 2019 - kort tid efter den sidste af de i alt 35 overførsler - overførte hun omkring 70.000 kroner tilbage til skolen. Med hjælp fra sin familie fik hun sidenhen tilbagebetalt det resterende beløb.

Annonce

Formildende omstændigheder

Anklager Rie Johansen nedlagde påstand om en betinget fængselsstraf på otte måneder, mens anklageren også mente, at den 31-årige kvinde skulle dømmes til at udføre samfundstjeneste.

Det var kvindens forsvarsadvokat Bjarne Rasmussen ikke helt enig i. Han mente, at en del formildende omstændigheder skulle tages i betragtning.

Han argumenterede for, at kvindens personlige forhold, samt det faktum, at hun begyndte at tilbagebetale pengene så hurtigt, skulle medvirke til at nedsætte straffen.

Da det ikke blev opdaget første gang, var det nemt at blive ved. Det blev en ond spiral.

Kvinde dømt for underslæb

Samtidig pointerede han, at sagen havde været meget længe undervejs, uden kvinden var skyld i dette.

Ifølge ham kunne man kun tale om en dom på fire-fem måneders betinget fængsel, mens han ikke mente, at kvinden skulle idømmes samfundstjeneste. Derudover mente han, at hun skulle fritages for at betale omkostningerne for sagen.

Annonce

Kort betænkningstid

Dommer Jes Kjølbo Brems kom hurtigt frem til dommen, der som tidligere skrevet lød på seks måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år. Dog slap kvinden ikke for samfundstjeneste.

- Jeg har umiddelbart ikke kunnet finde frem til tidligere sager, hvor man er sluppet for samfundstjeneste, når beløbet for underslæb har været over 100.000, forklarede dommeren.

Den dømte kvinde forlod retssalen sammen med sin forsvarer for at drøfte dommen. Der gik kun ét minut, før de var tilbage igen.

Her valgte kvinden ikke at anke dommen.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

1340 boliger i hele kommunen: Boligforeningen Lillebælt fejrede fornemt jubilæum på Fjelsted Skovkro

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Navnenyhed: Anna Trolles Skole har fået ny viceskoleleder

Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Nørre Aaby Open blev en succes: - Det er klart, at vi selv skal på banen, så der bliver 'udvikling' i stedet for 'afvikling'

Melfar Posten

Lokalredaktør: Byens Bedste blev et tilløbsstykke - tak for det

Melfar Posten

Nyansættelse: Kate Kongstad bliver en fast del af Helsam i Middelfart

Melfar Posten

Gæsterne udeblev, og så måtte frisøren improvisere: - Det er noget af det mest pinlige, jeg nogensinde har gjort

Melfar Posten

Spis og lær: Æblets dag på Middelfart Museum

Melfar Posten

Middelfarts Mr. volley runder det skarpe hjørne: Har været en del af sporten nærmest før han blev født

Melfar Posten

Hvaffor' en tallerken? - Børn tages med på tallerkenrejse i efterårsferien

Melfar Posten

Find din indre detektiv frem - tag på historiejagt i efterårsferien

Melfar Posten

To helt forskellige forretninger har besluttet at bo side om side: - Hvad kan det ikke udvikle sig til?

Melfar Posten

Blomsterbonden tror på fremtiden: Har bestilt 45.000 forårsløg hjem

Melfar Posten

Gode råd fra blomsterbonden fra Gelsted: Her er de blomster, du skal så i efteråret

Melfar Posten

Gæsterne til festen: Se alle billederne fra årets fotovæg ved Byens Bedste Middelfart

Melfar Posten

Før kommunalvalget: Dansk Folkeparti og Konservative går sammen i valgforbund

Melfar Posten

Propperne springer for fuld hammer hos fynsk vinkomet: Bygger 2000 kvadratmeter for at tage vin hjem i hele containere

Melfar Posten

Set og hørt til Byens Bedste: Øl-Jørgens cykeljakke, partyalarm og Middelfart-sang fra unge struber

Melfar Posten

Byens Bedste sprudlede af fest og farver: Borgmesteren tog en svingom med tv-kendis

Melfar Posten

Hvem løb med statuetterne til Byens Bedste? Gense showet her

Melfar Posten

Erhvervsfighteren fortsætter: Hjalp bolchekogeri til byen - nu vil han have mere ud af natur-dag

Melfar Posten

Fiskeri, fluebinding og øl: Stefan er en videbegærlig "nørd"

Melfar Posten

Få overblikket her: Hvem hev statuetter med hjem fra Byens Bedste-prisfest

Melfar Posten

Stefan kunne ikke lide øl, men så startede han sit eget bryghus: Nu vil alle have en tår

Annonce