Annonce
Melfar Posten

Læser undrer sig over prisen for at hente affald: Derfor ser den seneste regning anderledes - og dyrere - ud

200 husstande i Strib er de første i Middelfart Kommune, som skal sortere deres dagrenovation i fire dele - madaffald, restaffald, glas og metal. Affaldet skal sorteres i to spande, der begge er indrettet med skillerum. Papir og pap skal fortsat stadig sorteres for sig. Foto: Peter Leth-Larsen
Allan Persson har skrevet til avisen, idet han er uforstående over for den opkrævning, han for nylig modtog fra Affald og Genbrug, der her forklarer.

Nordvestfyn: - Det må da være i alles interesse at få dette emne afklaret.

Sådan har Allan Persson skrevet i et spørgsmål til Fyens Stiftstidende, efter han som alle andre borgere i Middelfart Kommune for nylig har modtaget sin årsopgørelse og den første regning i 2021 fra Affald og Genbrug.

Her undrer han sig over, at han ifølge opkrævningen skal betale for at få hentet glas og metal og pap og papir - modsat tidligere.

- Det ligner, at alle er blevet pålagt en ekstra skat/gebyr. I den nye ordning eller fra 2021 koster det cirka 600 kroner for alle at få hentet glas/metal og pap/papir. Det har da alle dage været gratis? Skulle den nye ordning ikke forestille sig at være billigere, da man ville spare mange millioner ved ikke at skulle brænde madaffald af, lyder det fra Allan Persson.

Annonce

Er korrekt

Det er rigtigt, at regningen for første rate af 2021 ser anderledes ud på grund af den nye affaldsordning, der trådte i kraft 1. oktober 2020, forklarer Lene Helbo Penon, der er kommunikationsmedarbejder i Affald og Genbrug.

Førhen blev der nemlig alene angivet et grundgebyr og et beløb for den ene beholder, man havde til dagrenovation. Og et mere, hvis man havde tilvalgt en beholder til pap og papir.

Men det, der ifølge Lene Helbo Penon er sket, er alene, at de nævnte poster er blevet pillet ud af grundgebyret og listet for sig, mens grundgebyret er blevet mindre.

- Folk har ikke været klar over, at man faktisk har betalt for det (pap/papir og glas/metal, red.), men at det bare var en del af grundgebyret. Der er også nogle, der ringer og spørger, om de kan slippe for at have de genanvendelige beholdere, fordi de tænker, de skal betale for dem, men de har hele tiden betalt, bare på en anden måde, siger Lene Helbo Penon.

Annonce

Ikke dyrere

Hun fortæller samtidig, at ordningen, der altså er obligatorisk, ikke er blevet væsentligt dyrere for borgerne, end den gamle var.

- Det kommer an på, hvilken løsning man havde før, men for mig tror jeg cirka, det er blevet 200 kroner dyrere om året. Så ja, det er klart, der er måske en lille stigning i forbindelse med den nye ordning, men nu sætter vi en beholder mere ud og henter i det hele taget mere ude ved husstanden, siger Lene Helbo Penon og forklarer, at affaldordningen er brugerfinansieret.

Hun tilføjer, at man er velkommen til at tage fat i Affald og Genbrug, hvis man er i tvivl om noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

7. klasser laver rollespil

Melfar Posten

En kat på et æg, en stork og en blomsterbonde

Annonce