Annonce
Melfar Posten

Læserbrev: Stor ros til plejepersonalet i Middelfart

Annonce

Jeg vil gerne takke plejepersonale, sygeplejersker, hjælpemiddelcentralen samt fysioterapeut og ergoterapeut i Middelfart Kommune for deres professionelle håndtering og hjælp til min kone, som desværre ikke er blandt os mere.

For cirka fire år siden fik min kone en blodprop i hjernen, Jette blev lam i højre side, lå på Vejle Sygehus et langt stykke tid, hvor hun trænede og arbejdede for at komme tilbage til en næsten normal tilværelse. Efter endt forløb blev Jette udskrevet til en lidt ny tilværelse.

Vi fik at vide på Vejle Sygehus at kommunen ville være klar med hjælp til Jette, det var vi glade for at høre, men var nok sådan indstillet, at vi nok nu skulle til at kæmpe med det offentlige.

Her starter en virkelig positiv oplevelse for os, på førstedagen efter Jette kom hjem, var der allerede hjælp at hente, vi fik besøg herhjemme af virkelige kompetente personer, som spurgte ind til hvad Jette gerne ville, de fik sat tingene i system, Jette fik de hjælpemidler, som var nødvendige uden at skele til hvad det måtte koste.

Det første år gik med træning i Skovgades Plejehjem og hjemme træning af ergoterapeut.

Resultatet var, at Jette kunne næsten klare det herhjemme og have en normal tilværelse, foruden den fysiske træning fik Jette en del samtaler om det mentale, som kommunen også stillede til rådighed.

Forskellige hjælpemidler f. eks. specielt toiletsæde og sikkerhedsgreb monteret, så Jette kunne komme rundt i huset ved egen hjælp. Hele tiden med et positiv signal fra de personer, som kom fra kommunen.

Jette fik for halvandet år siden konstateret kræft og yderligere to blodpropper, hvilke betød, at vi skulle vælge plejehjem eller hjælp af andet art.

Tilbud fra kommunen om et ophold på Kongshøjcentret for at træne mere intensiv var også en rigtig dejlig oplevelse, som betød meget for os og betød, at Jette efter tre uger kom hjem igen.

Desværre tog kræften over, og der var behov for indlæggelser og mere pleje fra Middelfart kommune, her har sygeplejersker og hjemme hjælpere været fantastiske støtter.

Altid med tilbud om at støtte og hjælp med smil og positive tilgang til, at Jette skulle have det godt, besøg af hjemmepleje seks gange om dagen samt sygeplejerske to gange om dagen.

Når der var behov for ekstra hjælpe midler, gik der under et døgn, så var tingene løst hos os, helt fantastisk at opleve.

Hjælpemiddelcentralen har gjort det så enkelt, at vi ikke skulle tænke på de praktiske ting men kunne støtte Jette i dagligdagen.

De sidste måneder var pleje nødvendig, her var hjemmehjælpere altid klar, når der var opgaver, som vi ikke selv kunne klare, med smil og glæde, selv om personale til tider er lidt presset.

Jeg kunne sikkert finde på mere at skrive, men Middelfart kommune personale har gjort en forskel, der skal lyde en stor ros til alle, fantastisk oplevelse, hvor vi desværre sommetider høre mest på negative udsagn, at det er svært med de kommunale instanser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce