Annonce
Melfar Posten

Tendensen fortsætter på Nordvestfyn: Nu får Nørre Aaby også sin egen padelbane

Nørre Aaby Tennisklub har investeret i en padelbane, der til august skal stå klar i dette indrammede område klos op ad tennisbanerne. Privatfoto
Nørre Aaby Tennisklub håber, at padel kan lokke flere til klubben og måske videre ud på tennisbanen. Medlemstallet har nemlig været faldende de senere år.

Nørre Aaby: Der er fuld fart på sporten padel (eller padeltennis), der lige nu vinder stort indpas i Danmark.

Bølgen har i den grad også ramt Nordvestfyn. I Middelfart blev to baner indviet i sommer, og der er et stort padelcenter på vej. Ejbyhallerne har også for nylig bestilt to baner. Og nu er Nørre Aaby Tennisklub hoppet med på vognen.

Klubben har bestilt en bane, der forventes at stå klar til kamp i august. Ligesom mange andre padelbaner bliver der tale om et pay and play-koncept, hvor man har mulighed for at booke banen mod betaling.

Annonce

Tennisklubben har haft padelbaner med i sine overvejelser i nogle år, fortæller bestyrelsesmedlem Søren B. Nielsen.

- Vi kan se, at vores medlemstal daler. Og de medlemmer, der er tilbage, bliver ældre og ældre. Så vi vil gerne have nogle nye brugere ind – også på tennisbanerne. Så udover at det er sjovt at spille (padel, red.), håber vi, det kan være løftestang til, at vi får nye medlemmer i tennisklubben, siger han.

Vil lokke familier

Søren B. Nielsen forklarer, at tennisklubben i 2012 havde omkring 120 medlemmer. De senere år har det tal ligget på 60 til 70 medlemmer - altså cirka en halvering.


Med de mange baner, der kommer, bliver det også en kamp om pris. Men der kigger vi meget lokalt. Vi vil bare gerne have nogle af vores egne borgere fra Nørre Aaby til at komme op og spille.

Søren B. Nielsen, bestyrelsesmedlem


Der har dog været lidt penge i klubkassen, som de så har valgt at bruge på denne padelbane, der koster i omegnen af en halv million. Det er særligt familier, klubben gerne vil appellere til med den nye bane - og man forestiller sig, at det primært bliver folk fra Nørre Aaby. For klubben kan også godt se, at der springer baner op mange steder lige nu, hvilket også er årsagen til, at man kun har skaffet sig en enkelt bane.

Tennisklubben overvejer en form for kombineret tennis- og padelabonnement, men priserne vil vise sig senere.

- Med de mange baner, der kommer, bliver det også en kamp om pris. Men der kigger vi meget lokalt. Vi vil bare gerne have nogle af vores egne borgere fra Nørre Aaby til at komme op og spille. Vi tror ikke, vi kan trække det store udefra, for det bliver der for mange baner til. Men kan vi få nogle af vores egne herop, er vi godt tilfreds, siger Søren B. Nielsen.

Nørre Aaby lægger selv 250.000 kroner til banen, mens resten finansieres gennem donationer fra Fynske Bank, Middelfart Sparekasse, Lip og Nordea-Fonden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Jublende restaurantejer sælger mere end 100 schnitzler om dagen på Nørre Aaby Station: - Det har været totalt overvældende

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce