Annonce
Melfar Posten

Lene Jensen fra Boligforeningen Lillebælt modtog flot pris for sin indsats

Boligkontoret Danmark har uddelt den årlige BDK-pris, der givet til folk, der laver frivilligt arbejde i de almene boligafdelinger. I år faldt valget på Lene Jensen fra Boligforeningen Lillebælt.
Annonce

Middelfart: Boligkontoret Danmark uddeler hvert år BDK-prisen.

Prisen anerkender det frivillige arbejde, der finder sted i de almene boligafdelinger over hele landet.

I år er det Lene Jensen fra Boligforeningen Lillebælt, der har modtaget prisen. Hun er beboer og næstformand i foreningen.

- Lene er ganske enkelt et af den slags mennesker, hvis sociale overskud bør være et forbillede for alle. Hendes dør er altid åben, hvis en nabo har brug for en snak eller en hjælpende hånd, og så har hun en utrolig energi, der smitter af på resten af boligforeningen, står der blandt andet i pressemeddelelsen om beboernes begrundelse for, at netop Lene Jensen skulle vinde årets BDK-pris.

Derudover har hun også taget initiativ til nogle arbejdsdage, der betød, at beboerne fik malet deres skure. Et par dage der både sparede foreningen for mange penge og rystede beboerne godt sammen, står der.

Annonce

Foredrag for foreningen

Foruden æren og den fine titel følger der 10.000 kroner, der skal bruges i boligforeningen.

De, har Lene Jensen besluttet, skulle bruges til en temaaften om biodiversitet for afdelingsbestyrelserne i Boligforeningen Lillebælt. Et arrangement der allerede er afviklet, hvor Morten D.D. Hansen, direktør for Naturhistorisk Museum Aarhus, fortalte om, hvordan man kan gøre en forskel for bier, insekter og sommerfugle i ens nærområde.

- Det er skønt at hjælpe til, og mit arbejde har jo udviklet sig til en masse ting, jeg synes er spændende. Nu har jeg både med markedsføring og nybyggeri at gøre, og så synes jeg, det er sjovt – det er jo en drivkraft i sig selv. Det har givet mig et kæmpe netværk – faktisk i hele landet, hvor nogle af dem også er blevet til nære venner. Det er meget værd for mig, siger Lene Jensen blandt andet i pressemeddelelsen.

/cak

Annonce
Annonce
Melfar Posten

KulturØen hylder Nat King Cole

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Adventshygge i Asperup Kirke

Melfar Posten

Peders jul har altid været på Humlemagasinet: - Jeg tror, vi bliver ved, til vi drætter om

Melfar Posten

Lokalt designerpar fik de første juleordrer i februar: De gamle klassikere går aldrig af mode

Melfar Posten

Forkert navn på skribenten

Melfar Posten

Hvad må man samle i skoven?

Annonce