Annonce
Sport

Letort skal piske Middelfart frem i verden

Jens Letort har forlænget med Middelfart Boldklub. Fynboen har tidligere i klubber som Korup, Fjordager, Næsby og B1909 gjort sig kendt som en engageret og medlevende træner og skal prøve at få de sidste procenter hevet ud af Middelfart-truppen, der rummer mange klingende navne. Foto: Middelfart Boldklub
Cheftræner Jens Letort har fået sin kontrakt forlænget med to år frem til sommeren 2022.
Annonce

FODBOLD: Middelfart Boldklub har forlænget samarbejdet med cheftræner Jens Letort, som dermed fortsætter dermed som træner i klubben i de kommende sæsoner, melder klubben.

Jens Letort kom til Middelfart i oktober 2019, hvor han overtog holdet i efterårets sidste to runder. Her blev det til to sejre, inden trænere og spillere gik på vinterferie. Jens Letort har tidligere været træner i bl.a. B1909, Kolding FC, Næsby og Esbjerg.

- Det har længe stået højt på ønskesedlen at kunne forlænge kontrakten med Jens. Da vi blev enige om en kontrakt i efteråret 2019, var vi også enige om at vi gerne ville se hinanden an i et års tid. Ganske hurtigt stod det dog klart for mig at Jens var netop den træner vi havde brug for i Middelfart Boldklub, så vi har tidligt ønsket at forlænge kontrakten. Covid-19 satte desværre en midlertidig stopper for drøftelserne, men jeg er meget glad for at det nu er lykkes os at færdiggøre og underskrive aftalen, udtaler direktør Søren Godskesen.

- Jeg har været meget glad for mit første halvår i Middelfart. Jeg er i Middelfart en del af et stærkt setup, med en dygtig spillertrup og et stærkt hold uden for banen. Jobbet i Middelfart passer ligeledes perfekt med mit civile job som gymnasielærer på Munkensdam Gymnasium. Klubbens ambitioner tiltaler mig og jeg tror på, at jeg sammen med den øvrige trænerstab kan være med til at flytte klubben endnu et skridt i den rigtige retning. For mig at se tegner der sig en lys fremtid for Middelfart Boldklub”, udtaler cheftræner Jens Letort.

Kontrakten mellem Middelfart Boldklub og Jens Letort løber frem til den 30. juni 2022.

Middelfarts langsigtede ambition er at rykke op i 1. division. Holdet har efter 17 runder scoret 31 point, men samlet skal kun ét hold op fra 2. divisions to kredse, og i et kommende reduceret slutspil med kun 18 point at spille om vil Helsingør med 44 og Aarhus Fremad med 38 være for langt foran, men i de næste par sæsoner bør Middelfart være et varmt bud på en oprykning, så længe det økonomiske bagland fortsætter med at bakke op, og alt tyder på, at det vil ske, vurderer Sport Fyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce