Annonce
Melfar Posten

Loge fylder 100 år men deler selv gaverne ud

Odd Fellow Middelfart fylder 100 år 2020. Her er det overmester Finn Poulsen (t.v.) og undermester Nico Colijn. Foto: Mia Harm Madsen
I år fylder Odd Fellow i Middelfart, Loge nr. 47 Christian IX, 100 år. Det er ikke en almindelig fødselar, for her deler broderskabet selv gaver ud i form af legater til folk, der har et behov for tilskud til et godt formål.
Annonce

Middelfart: En meget atypisk fødselar fylder den 31. oktober 100 år. Selve Odd Fellow-broderskabet har 200 år på bagen, men logen i Middelfart runder man det første århundrede i efteråret.

Det skal fejres med manér, og broderskabet har i længere tid samlet penge sammen i egne rækker, så der kan blive delt gaver ud til dem, der har brug for det. Derfor står der nu 100.000 kroner klar. Det er penge, som skal gavne modtagerne, og som skal havne steder, hvor der ellers ikke var penge til at gøre noget.

Det er i virkeligheden en meget bred beskrivelse, for broderskabet udelukker ingen ansøgere.

Logens symbol hænger over døren til den fint dekorerede sal. Foto: Mia Harm Madsen

- Man kan søge til hvad som helst. Vi har før givet donationer til en ældreklub, der havde brug for fiskestænger. Og til et barn, der havde brug for behandling i USA. Tilskud til bussen, studieture, en robotkat til demente, en spejderhytte, remser overmester Finn Poulsen op.



Vi deler pengene ud der, hvor vi føler, det kan give glæde for modtagerne. Vi har ingen begrænsninger. Det handler om, hvor vi kan gøre mest gavn.

Finn Poulsen, overmester i Odd Fellow Loge nr. 47 Christian IX, Middelfart


Det eneste benspænd er, at det skal være lokalt til borgere, der bor i Middelfart Kommune.

Annonce

Formål med tilknytning

- Vi har også givet et legat til vågekonerne, der gerne ville på et kursus. Det sendte 20 mennesker på et kursus, som de ikke var kommet på ellers. Vi støtter de gode formål, som alle kan føle en tilknytning til. De situationer, hvor vi allesammen kan sætte os ind i, at der er behov for tilskud til, siger Nico Colijn, der er undermester i Loge nr. 47 Christian IX.

Logens formål har, lige fra den så dagens lys, været en etisk og humanitært. Nogle gange har ansøgere også fået legater flere gange.

Logebrødrene har samlet ind til den kommende 100-års fødselsdag og vil nu gerne dele ud af pengene til dem, der har brug for dem. Foto: Mia Harm Madsen

- Vi deler pengene ud der, hvor vi føler, det kan give glæde for modtagerne. Vi har ingen begrænsninger. Det handler om, hvor vi kan gøre mest gavn, siger Finn Poulsen.

Om Odd Fellow, Loge nr. 47 Christian IX

Odd Fellow ordenen kom til Danmark i 1878.

I 1882 stiftedes den første provinsloge i Odense, og her kom mange logebrødre fra Middelfart for at deltage.

31. oktober 1920 blev ordenens afdeling i Middelfart, Loge nr. 47 Christian IX, stiftet. Den flyttede ind i Nygade i det, der dengang hed Frøken Madsens Højskolehjem. Bygningen blev købt for 31.000 kroner.

I 1985 indviede logen de nuværende lokaler på Alsvej, hvor også søsterlogen nr. 49 Rosen holder til.

Odd Fellow-ordenens formål er etisk humanitært. Igennem historien har logebrødrene haft særligt fokus på at handle hos hinanden eller bestille byggearbejde hos hinanden, hvis nogen indenfor ordenen har været i økonomiske vanskeligheder. Dette rækker nu endnu længere ud, så også folk uden for ordenen kan søge om legater til gode formål.

Odd Fellow logen på Alsvej huser nu 50 logebrødre og 75 logesøstre.

- Og så giver vi legater til dem, hvor tingene ellers ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke vi støttede dem, uddyber Nico Colijn.

Annonce

Skriv og søg

Indtil den 1. oktober kan du sende en ansøgning til logen.

Den 31. oktober, den dato hvor logen fylder 100 år, vil legaterne blive delt ud ved en festlig ceremoni på Middelfart Rådhus, hvor det forventes, at legatmodtagerne stiller op.

Hvis du har en sag, du mangler penge til, kan du sende ansøgningen til broderskabet på info47@christian-ix.oddfellow.dk

Her i salen bæres altid jakkesæt. Jakkesæt til loge-aftener og kjole og hvidt til festlige lejligheder. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Kom til Self kvindeaften

Annonce