Annonce
Melfar Posten

Lokale præmier på højkant: Nu kan du komme til banko under broen

Det er tvivlsomt om scenen bliver helt så stor som til Rock Under Broen, når Brobygning Middelfart i samarbejde med lokale aktører inviterer til drive-in banko 29. maj under den Ny Lillebæltsbro. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
29. maj inviterer Brobygning Middelfart i samarbejde med lokale aktører til drive-in banko under den Ny Lillebæltsbro. Lokale virksomheder har sponsoreret premierne.
Annonce

Middelfart: Det var egentlig kendte musikere som Hjalmer, Rasmus Seebach og ikke mindst amerikanske Aerosmith, der i løbet af sommeren 2020 skulle have stået på scenen under den Ny Lillebæltsbro. Sådan bliver det ikke, for coronavirussen har tvunget Rock Under Broen til at flytte årets festival til 12. september, mens en ny dato for den store Aerosmith-koncert endnu ikke er på plads.

Men tomt under broen bliver der heldigvis ikke helt.

29. maj inviterer Brobygning Middelfart i samarbejde med flere lokale aktører til banko under broen.

Mette Engleson fra Brobygning Middelfart fortæller, at man allerede havde booket pladsen 29. maj, fordi der senere på aftenen er drive-in bio, hvor filmen Jagtsæson vises.

Brobygning Middelfart har allieret sig med Gelsted Bankoforening, Middelfart Sparekasse, OK og Kvickly, mens lokale virksomheder har sponsoreret gevinsterne - inklusiv sidegevinster.

Pladsen under broen åbner for banko-deltagerne klokken 17.45 og klokken 18.30 går det hele i gang. Det bliver formentlig ikke muligt at forlade bilen undervejs, og derfor råder arrangørerne til, at der tankes op på snolder og drikkevarer hjemmefra.

Pladerne er allerede til salg og kan købes i kiosken i Kvickly i Middelfart og i Fakta i Gelsted. Et ark med tre plader koster 60 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce