Annonce
Melfar Posten

Lokalredaktør: Byens Bedste blev et tilløbsstykke - tak for det

Sofie Ejlskov Hugger er lokalredaktør for Melfar Posten og Fyens Stiftstidende i Middelfart. Foto: Søren Gylling

I 2019 havde vi et brag af en premiere på Byens Bedste Middelfart, mens coronaen sidste år desværre bremsede for mere end en digital version, hvor vi overraskede vinderne i deres hjem med konfettirør og kamera.

Derfor var det intet mindre end fantastisk igen at kunne trykke partnere, jury, nominerede og de øvrige gæsters hånd og se alle jeres ansigter fra scenen lørdag aften. Hold nu fast, hvor var der god stemning - og det var ikke kun på grund af borgmesterens ellers underholdende sving-om med Jacob Riising og rockmama Sanne Salomonsens mindeværdige finale med hittet "Hvis du forstod", der samlede publikum i en fælles dans rundt om aftenens hovednavn.

Sanne Salomonsen fik sat godt gang i Byens Bedste lørdag aften. Da alle priserne var delt ud, overtog hun scenen og rundede aftenen af med et brag. Foto: Mads Dalegaard

Alle kom nemlig klædt i deres skarpeste skrud og med godt humør både under spisningen og under showet. Der blev drukket, vrikket og hujet, og der kom glædesråb, skrig og klapsalver, hver gang en ny vinder blev kaldt op. Det var i sandhed jeres fortjeneste, at aftenen blev lige præcis det, den skulle være - en kæmpe hyldest til handels- og kulturlivet.

Annonce

Og det vil jeg gerne sige tusind tak for.

Selvom vi på Melfar Posten lægger en masse kræfter i Byens Bedste-kampagnen, så er den afhængig af jeres deltagelse for at kunne blomstre. Det gælder både, når der skal motiveres, når der skal indstilles, og når der i sidste ende skal stemmes i de mange kategorier. Det er jo alene op til vores læsere at afgøre konkurrencen. Men det gælder i den grad også, når kampagnen traditionen tro munder ud i festen på Park Hotel, som denne gang blev et strålende punktum.

Handelslivet er et centralt område for os at dække året rundt. Det er nemlig et af de mest afgørende ben, hvis de lokalsamfund, som vi hver dag skriver om, skal være velfungerende og udvikle sig. Men vi mener ikke, at det er nok alene at skrive om emnet løbende på Fyens.dk og i Melfar Posten og Fyens Stiftstidende. Nej, det er så vigtigt, at vi vil gå aktivistisk til værks og være med til at gøre en forskel - og det er formålet med Byens Bedste, som naturligvis vender tilbage igen næste år.

Det næste stykke tid kommer til at gå med at sætte fokus på de dygtige vindere, og hvad de har fået ud af eller forventer at få ud af hæderen, i vores spalter. Og så skal vi have evalueret årets indsats og lagt de spæde planer frem mod 2022. Her håber vi, at I vil sige til, hvis I har gode indspark, oplevelser, ris og ros, så vi hele tiden kan øve os på at gøre Byens Bedste endnu bedre - i fællesskab med jer.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Ægteparret Knudsen glæder sig over helt særlig sten, når de går tur: Men hvem har malet på den?

Annonce
Annonce
Melfar Posten

1340 boliger i hele kommunen: Boligforeningen Lillebælt fejrede fornemt jubilæum på Fjelsted Skovkro

Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ægtepar fik startet eftersøgning gennem avisen: Nu er stenkunstneren fra Fænøsund fundet

Melfar Posten

Et kendt ansigt tog sejren: Rekordmange ville være med i ældrerådet - men kun få fik sat et kryds

Melfar Posten

Navnenyhed: Anna Trolles Skole har fået ny viceskoleleder

Melfar Posten

Gæsterne udeblev, og så måtte frisøren improvisere: - Det er noget af det mest pinlige, jeg nogensinde har gjort

Melfar Posten

Lokalredaktør: Byens Bedste blev et tilløbsstykke - tak for det

Melfar Posten

Middelfarts Mr. volley runder det skarpe hjørne: Har været en del af sporten nærmest før han blev født

Melfar Posten

Nyansættelse: Kate Kongstad bliver en fast del af Helsam i Middelfart

Melfar Posten

Spis og lær: Æblets dag på Middelfart Museum

Melfar Posten

Hvaffor' en tallerken? - Børn tages med på tallerkenrejse i efterårsferien

Melfar Posten

Find din indre detektiv frem - tag på historiejagt i efterårsferien

Melfar Posten

Gode råd fra blomsterbonden fra Gelsted: Her er de blomster, du skal så i efteråret

Melfar Posten

To helt forskellige forretninger har besluttet at bo side om side: - Hvad kan det ikke udvikle sig til?

Melfar Posten

Jens Letort fik sparket: Middelfart stopper samarbejdet med træner efter elleve kampe uden en eneste sejr

Melfar Posten

Blomsterbonden tror på fremtiden: Har bestilt 45.000 forårsløg hjem

Melfar Posten

Set og hørt til Byens Bedste: Øl-Jørgens cykeljakke, partyalarm og Middelfart-sang fra unge struber

Melfar Posten

Gæsterne til festen: Se alle billederne fra årets fotovæg ved Byens Bedste Middelfart

Melfar Posten

Før kommunalvalget: Dansk Folkeparti og Konservative går sammen i valgforbund

Melfar Posten

Byens Bedste sprudlede af fest og farver: Borgmesteren tog en svingom med tv-kendis

Melfar Posten

Propperne springer for fuld hammer hos fynsk vinkomet: Bygger 2000 kvadratmeter for at tage vin hjem i hele containere

Melfar Posten

Få overblikket her: Hvem hev statuetter med hjem fra Byens Bedste-prisfest

Melfar Posten

Erhvervsfighteren fortsætter: Hjalp bolchekogeri til byen - nu vil han have mere ud af natur-dag

Annonce