Annonce
Melfar Posten

Martin spillede badminton, da hans hjerte stoppede med at slå

Martin Vittrup faldt om på badmintonbanen af et hjertestop. Han blev hurtigt genoplivet, men de få minutter, han var død, har gjort en kæmpe forskel. Han lider nu af senfølger, som gør, at han ikke altid kan koncentrere sig, og som dræner ham for energi. I stedet skal han finde nye måder at klare sin hverdag som både far og ægtemand. Foto: Søren Gylling
Uden forvarsel og uden en historik med dårligt hjerte faldt Martin Vittrup om midt i et slag badminton. Han var på rette sted på rette tidspunkt, men selv om han hurtigt vågnede op til livet igen, har mange ting ændret sig for ham og familien.

Middelfart: På en helt almindelig januaraften i 2017 tager Martin Vittrup til sin ugentlige badmintontræning i Lillebæltshallerne i Middelfart. Det er en travl tid, og familien har mange gøremål. Det har de nu altid, men Heidi Vittrup, der er Martins kone, har bemærket, at de måske har haft lidt ekstra travlt i denne tid.

Men Martin drøner ud af døren til sin træning, mens Heidi pakker nogle ting sammen til et besøg hos sin mor samme aften.

I hallen er Martin midt i en badmintonkamp. Han går ud af banen og bliver lidt svimmel. Så bliver der sort.

Annonce

De næste minutter oplever han ikke, for han er faldet død om i hallen. Han har fået et hjertestop. Hvad der ellers sker, er han blevet genfortalt.

I hvert fald er der en snarrådig person, der begynder at give 39-årige Martin hjertemassage. Han har aldrig haft noget som helst med hjertet. Han har altid dyrket masser af motion og været i god, fysisk form. Halinspektøren løber ud efter hjertestarteren, som hænger ved hallen. Det er Martins held.

Efter et enkelt stød med hjertestarteren vågner han op til livet igen.

Hjemme i huset bliver Heidi ringet op af genboen, som var i hallen og hørte, at Martin er faldet om, og at nogen render rundt udenfor hallen og råber efter førstehjælp. Hun tilbyder at tage sig af parrets ene søn, der netop nu spiller håndbold i den anden hal ved siden af der, hvor Martin er faldet om. Det takker Heidi ja til og tænker ikke videre over, om der kunne være sket noget alvorligt. For hende er han en stærk mand, der kan klare det hele. Han er typen, der har lært at kæmpe videre, selv om det gør ondt. Han kan spille en håndboldkamp færdig, selv om han har brækket armen undervejs. Han er typen, der laver avanceret mad hver aften og er fantastisk god til det. Han er typen, der kan klare alle udfordringer, han møder på sin vej.

Martin Vittrup er tilbage i jobbet som rådgiver i Middelfart Sparekasse. Han lagde hårdt ud med at komme hurtigt tilbage på fuld tid efter sit hjertestop, men måtte erkende, at han ikke kunne holde til det på det tidspunkt.  Foto: Søren Gylling

Hun kører over til hallen og kan se, at ambulancen holder foran. Først her får hun et ubehageligt sug i maven, og da hun kommer ind i hallen, ligger han på gulvet, mens ambulanceredderne forsøger at få ham til bevidsthed.

Martin vågner op og er fortumlet. Hurtigt prøver han at komme op at stå. Han hiver efter vejret, mens de omkringværende mennesker må kæmpe for at få den stærke mand til at blive liggende på gulvet.

Det hele er temmelig sløret for Martin, men kan kan huske, at ambulanceredderne kommer, og at han genkender den ene af dem. Hvorfra ved han ikke. Lige nu er det hele bare meget sløret. Heidi kan han ikke genkende.

Heidi ser, at han ligger ned på gulvet i hallen og forstår, at det handler om Martins hjerte. Hjertestop.

Faktisk er både Martins far og mor til stede i hallen. Moderen vil gerne køre med i ambulancen, og Heidi tager sin egen bil og sætter straks kursen mod Odense. Hun overrasker sig selv med sin reaktion. Hun er ikke gået i panik. Hun er mere gået i løsningsorienteret "mode" og styrer bilen sikkert ud på motorvejen. Efter lidt tid kommer ambulancen med Martin drønende forbi hende med blå blink.

Martin ankommer til OUH, hvor lægerne konstant bliver ved med at spørge ham om forskellige numre. Fødselsdage, telefonnumre. Det er for at teste, om hjernen har taget skade af de minutter, hvor alt var sort.

Martin er selv temmelig forvirret. Han ved ikke, hvad der skete. Han føler, at han har det fint, og at han sagtens kunne gå ind på badmintonbanen igen, men det skal han ikke. Han skal i stedet scannes og undersøges grundigt på hospitalet, for ingen læger kan finde en god forklaring på, hvorfor han pludselig fik et hjertestop.  Det burde ikke kunne ske for ham. Hans alder, fysiske form og sygdomshistorik peger på ingen måder på, at en mand i sin bedste alder skulle falde om af et hjertestop i en badmintonkamp.

Batterierne hurtigt flade

Heidi finder ham inde på sygehuset. Han sidder rank i sin seng og er temmelig klar i hovedet igen. Han kan heldigvis godt genkende hende. Hun havde ellers frygtet, at han måske ikke ville kunne genkende sin egen kone.

- Det er noget værre noget, siger han til Heidi.

Han er typen, der gør alting ordentligt, og med en hjerneskade efter hjertestoppet har Martin Vittrup måttet skrue ned for ambitionerne, da de opgaver, han før nød, nu suger for meget energi ud af ham. Det har han haft meget svært med, at det er nødvendigt.  Foto: Søren Gylling

Martin er indlagt i en uge og får indopereret en ICD, en implanterbar hjertestarter, der også kan pace, altså hjælpe hjertet med at slå i den rette hastighed.

Hjemme i Middelfart er Martin sygemeldt fra sit job som rådgiver i Middelfart Sparekasse i et par måneder. Så vil han gerne tilbage på arbejde.

Efter ganske kort tid er han oppe på fuld tid igen, men det dræner ham voldsomt. Hans "batterier" kan ikke længere lades helt op, og selv om Martin kun var væk nogle få minutter under hjertestoppet, så har han alligevel pådraget sig nogle skader i hjernen. Al energi forsvinder hurtigt, og det mærker familien også derhjemme. Han kan stadig finde på at gå i gang med aftensmad, der er mere end almindeligt avanceret for en børnefamilie på en hverdagsaften. Men han kan måske ikke lade være, tænker Heidi. For når Martin gør noget, så gør han det ordentligt, men det behøver han ikke. En kartoffelmos behøver ikke bestå af syv forskellige slags rodfrugter. Heidi ville ønske, at han i stedet ville lave en gang spaghetti og så snuppe sig en lur, så der også er batteri til at være sammen med familien.

Annonce

Slut med kontaktsport

Et år efter hjertestoppet er parret med i et rehabiliteringsforløb i Nyborg.

Martin arbejder fuld tid, og det er han den eneste af de hjertestopoverlevere i forløbet, der gør. Andre er slet ikke på arbejde. Martin går ned på deltid, da han kommer tilbage efter forløbet.

Mange snakke frem og tilbage på rehabiliteringsforløbet får presset til at lette lidt fra både Martin og Heidis skuldre.

Heidi og Martin Vittrup bor i Middelfart. Martin Vittrups hjertestop kom som et lyn fra en klar himmel. Sammen finder de en ny vej i hverdagen, for der er nu et liv før og et liv efter hjertestoppet, som har ændret mange ting for familien. Privatfoto

De lærer, at de ikke skal forvente, at tingene nogensinde bliver, som de var. At hjernen arbejder på højtryk for at finde nye måder at løse de gamle opgaver på, og at det dræner kroppen for energi. Det lyder alt sammen meget genkendeligt, og parret finder lidt ro i, at tingenes tilstand nu har ændret sig. Både for Martin personligt, men også for resten af familien, der godt kan mærke, at den stærke Martin har ændret sig siden den januaraften i hallen.

Dog er han både stædig og perfektionist og kan heller ikke ret godt acceptere, at han ikke kan dyrke alt det sport, han før har dyrket. Den del vil han gerne holde fast i. Til trods for, at lægerne har advaret ham om at dyrke kontaktsport, da det kan skade ICD'en, tager han alligevel af sted til badminton og fodbold.

Livet er ikke det samme som før hjertestoppet. Det har hele familien Vittrup erkendt. Dog er Martin Vittrup glad for, at han trods alt fik hjertestop et sted, hvor der var både mennesker til stede og en hjertestarter i nærheden. Foto: Søren Gylling

Hele to gange går ICD'en i gang, da han spiller badminton. Den pacer hjertet, og Martin forstår, at det nok ikke er badminton, han skal dyrke. I stedet tager han med på Old Boys-holdet og deltager i en kamp i august 2020.

Heidi er med og står på sidelinjen. Martin er ved at løbe efter bolden, da han pludselig får det skidt igen.

Så kommer der et kæmpe stød i Martins brystkasse. ICD'en virker efter hensigten. Han ligger på banen men rejser sig op igen og går ud.

- Ring 112. Den har stødt!, råber en af holdkammeraterne, og Martin indlægges igen.

Annonce

Stoler på ICD'en

Nu, flere år efter hjertestoppet på badmintonbanen, synes Martin stadig, det er uvirkeligt, at det skulle ske for ham. Han må nu tage medicin hver dag. Det har han aldrig gjort førhen. Han kan ikke spille fodbold, har hverken lyst eller energi til at bage de flotte brød, han før har bagt så mange af. Han er ikke den samme, og det er stadig svært at acceptere, synes han.

Lægerne ved stadig ikke, hvad der er skyld i Martins hjertestop, så han er fortsat under overvågning af sygehuset. Han ved bare, at der sker noget med hjertet, når han dyrker bestemte former for sport. Det vil han ellers gerne, men han har ikke kun sig selv at tænke på. Familien står hver dag og venter på ham derhjemme. Han kan godt løbe ture, og det gør han så. Det er så kun hygge-ture og ikke på tid, som han ellers ville have gjort i livet før hjertestoppet.

Det er svært at acceptere for konkurrencemennesket, som han betegner sig selv som. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen mere nu, synes han.

Han fik ikke ret meget at vide om senfølgerne af et hjertestop, da han blev udskrevet fra hospitalet, og det synes han nu, at han godt kunne have brugt. Først under rehabiliteringsopholdet i Nyborg fik både han og Heidi de informationer, de skulle bruge for at forstå, at deres hverdag nu er en anden, og at de skal finde nye måder at få alt til at lykkes.

For livet er et andet nu.

Når han kigger i bakspejlet, så føler han sig vanvittigt heldig. At han fik et hjertestop på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Havde det været aftenen før, havde han siddet på en romaskine i kajakklubbens træningslokaler, og der var han helt alene. Eller havde han været hjemme i køkkenet med Heidi ved sin side, ved hun heller ikke, om hun havde fået handlet korrekt, så han kunne bringes tilbage til livet.

Ingen af dem går og er nervøse for, om det sker igen. ICD'en har bevist sit værd, og den stoler de på.

Mest af alt føler han sig bare heldig over stadig at være i live.

Annonce
Melfar Posten

Kæmper fortsat for salg af værtshus: - Interessen har været meget begrænset

Annonce
Melfar Posten

Fortiden kigger frem under kommende boligkvarter: Her finder arkæologerne en manglende brik

Annonce
Melfar Posten

Knud fik hjertestop i armene på sin far, da han var to måneder gammel - var død i 16 minutter

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mindehøjtidelighed på Gals Klint

Melfar Posten

Sved på panden og dansetrin gav penge til kræftramte børn

Melfar Posten

Udflugt til Kerteminde

Melfar Posten

Kom til åben træning i Nørre Aaby Cykelklub

Melfar Posten

Skal du cykle med i Cykelløbet Fyen Rundt?

Melfar Posten

Livfuld pause i Udby Kirke

Melfar Posten

Vestfyns Kunstguide 2022 -2023 er lige på trapperne

Annonce