Annonce
Melfar Posten

Med en perlerække af foredragsholdere: Om lidt åbner billetsalget til Højskoledage på Tvillingegården

I midten af maj begynder billetsalget til årets Højskoledage på Tvillingegården. Grafik: Privat
Annonce

Båring Vig: Det er med troen på, at forsamlingsforbuddet når at blive ophævet, at billetter til Tvillingegårdens Højskoledage i september sættes til salg i midten af maj.

Arrangementet er arrangeret af Tvillingegårdens Venner, og der er allerede nu sørget for et program spækket med en perlerække af foredragsholdere, skriver vennerne i en pressemeddelelse.

Første på programmet er journalist Malene Birkelund og den tidligere partileder og minister Ole Sohn. Derimellem vil der blive behandlet emner som Genforeningen, lokalpressens overlevelse, kvinders arbejdsforhold i politiet og billedkunst lokalt og internationalt. Eftermiddagen krydres med både nye og gamle sange fra Højskolesangbogen med komponist Erik Sommer i spidsen, som er faderen og ophavsmanden til melodien "Du som har tændt millioner af stjerner".

Højskoledagene løber af stablen 15.-17. september og billetsalget begynder 17. maj klokken 13.00 på Tvillingegården. Alle fremmødte må højest købe fire billetter, og det vil på grund af corona-situationen helt ekstraordinært være muligt at reservere billetter til Højskoledagene - dog højest to per person.

Skulle det ske, at Højskoledagene må aflyses på grund af corona, får alle deres penge tilbage - uden sure miner eller gebyrer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mød The Potmaster på Clay

Melfar Posten

KulturØen hylder Nat King Cole

Melfar Posten

Julekoncert i Gelsted Kirke

Annonce