Annonce
Melfar Posten

Middelfart Kommune har fået ny overtandlæge

Michael Andersen er tiltrådt som ny overtandlæge i Middelfart Kommunes tandpleje. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Nordvestfyn: Den kommunale tandpleje i Middelfart Kommune fik 1. oktober en ny mand i front.

Her tiltrådte Michael Andersen som overtandlæge og har nu ansvaret for den faglige-,  personale- og budgetmæssige ledelse af den kommunale tandpleje.

Michael Andersen har fem års erfaring som klinikleder i henholdsvis Horsens og Mariagerfjord kommuner. Hans erfaring med ledelse spillede en vigtig rolle i valget af ham, skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse, hvor Michael Andersen også sætter ord på ansættelsen.

- Som tandlægestuderende var jeg i en uges praktik hos Tandplejen i Middelfart Kommune. Det var her, jeg fandt ud af, at jeg ville arbejde med kommunal tandpleje, og det var en fornøjelse at være et sted med så fagligt dygtigt og engageret personale. Jeg har ventet på muligheden for at vende tilbage, og derfor var jeg ikke i tvivl, da chancen nu bød sig. Jeg glæder mig til samarbejdet med Familie og Forebyggelse i Middelfart Kommune og ikke mindst til at fortsætte arbejdet med at fremme tandsundheden sammen med medarbejderne i tandplejen, skriver han i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Forfatteraften med Iben Mondrup

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce