Annonce
Melfar Posten

Middelfart vinder pris til klimafolkemøde: De førende indenfor elbiler

Middelfart Kommune er vinder af Danmarks elbilskommune 2020. Her overrækker Jørn Grønkjær fra foreningen Elbilby prisen og et diplom til borgmester Johannes Lundsfryd. Skiltet vil kunne ses ved byskiltene i byen. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Middelfart Kommune var oppe imod de største kommuner i Danmark og endte med at rende med prisen som årets elbilkommune blandt andet på grund af deres arbejde for en elektrisk fremtid med borgerinddragelse.
Annonce

Middelfart: 52 hybridbiler, 13 elbiler og 23 offentlige ladestik er kun nogle af de tiltag, Middelfart Kommune har gjort på elbilfronten. Samlet set har der været kørt om jorden mange gange i en elbil, og borgerne i Middelfart Kommune har haft mulighed for at prøve en elbil i op til en uge. Derfor var det for Jørn Grønkjær, stifter af foreningen Elbilby og den erhvervsdrivende fond Copenhagen E-prix, der står bag prisen Danmarks elbilhovedstad, klart, at prisen skulle gå til Middelfart.

- Et særdeles vigtigt punkt i Middelfart Kommunes arbejde var, og er, den folkelige inddragelse. Derfor var Middelfart Kommune blandt de første kommuner, der kørte "Test en elbil", hvor borgerne fik mulighed for at låne elbiler i længere perioder, fortæller Jørn Grønkjær.

- Folkelig inddragelse er en forudsætning for den grønne omstilling, siger han.

Annonce

Samarbejde på tværs

Det var Middelfart Kommunes borgmester, Johannes Lundsfryd (S), der tog imod prisen til Klimafolkemødet på debatscenen på byrådets vegne.

- Vi er lykkelige for den ærefulde udnævnelse og hæfter os ved, at prisen går til en elbilkommune. Altså for en indsats der dækker hele kommunens geografi. En pris der sætter fokus på de mange nuancer, der er, når elbilerne skal udrulles i kommuner, hvor der både er by, land og opland, fortæller Johannes Lundsfryd.

Han lægger blandt andet vægt på, at det er et kommunalt ansvar at hjælpe med at give flest mulige mennesker adgang til opladning ved bopælen, da det er billigt og mest bekvemt.

Middelfart Kommune vinder også på grund af deres samarbejde med andre kommuner blandt andet i trekantområdet, relevante partnere og elbil-entusiaster.

Til sidst skifter rollen dog, da Middelfart-borgmesteren ender med selv at overrække et diplom til Jørn Grønkjær som super-samarbejdspartner i deres arbejde for at blive en mere elbilsvenlig by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Kom til Self kvindeaften

Annonce