Middelfart: Kære svoger Arne.
Så gik du bort. Alt for tidligt, men sygdom tog dig.
Vi kender dig fra 1962, da du blev forelsket i vores søster. Du kom fra Klokkerholm og var soldat i Fredericia. I blev forelskede, men du tog lige en tur til Schweiz for at arbejde og kom så tilbage til Ulla og Middelfart.
Du fik plads hos Tømrerfirmaet Tønnesen i Hessgade og havde dit virke der i mange år.
I byggede hus på Skippervej, hvor der med årene kom to piger. Men dit virke inden for fagforeningen gjorde dig til formand for snedkerne og tømrerne i Ejby, og du blev en kendt person.
Ud fra dit organisationsvirke og kendskab til dette blev du forretningsfører i boligselskabet af 1942, hvor du fik kendskab til mange Middelfart-borgere.
Du stillede op som borgmesterkandidat inden for Socialdemokraterne i 1985, men tabte desværre.
Du var en mand med mange nuancer, og de var positive og med godt humør .
Du efterlader dig en dejlig kone nogle dejlige børn og børnebørn. Alle dine interesser giver i hvert fald også at have det sjovt, med Leif , Poul Henning , Villy og dig på jeres bænk på Svinø. Vi ses.