Annonce
Melfar Posten

Mountainbike: 46 børn på to hjul i Nørre Aaby

Mountainbikesporet i Nørre Aaby er forholdsvist nyt. Og nu har det givet den lokale cykelklub mulighed for at arrangere løb, der kan tiltrække børn både fra lokalområdet og fra andre klubber. Foto: Privat
Annonce

Nørre Aaby: Forleden deltog 46 børn i alderen 5 – 14 år i første afdeling af Kids Cup på MTB-sporet i Nørre Aaby.

Kids Cup er et samarbejde mellem Cykling Odense, Nørre Aaby Cykelklub og DGI. Formålet er at give cykelglade børn en oplevelse ud over det sædvanlige. På MTB-cykler gennemkøres en varieret rute så mange gange der kan nås på en given tid.

U8 & U10 kørte i 20 min på den 1,4 km lange rundstrækning, mens de ældre U12 & U14 måtte gennem en lidt vanskeligere runde og de kørte i 40 minutter.

Ruten var afvekslende med singletracks i ’Trehundredemeterskoven" efterfulgt af en længere tur på en kuperet grussti langs jernbanen. I hundeskoven, hvor hundene i dagens anledning var skiftet ud med cyklende børn, skulle der kæmpes med stejle skråninger. Inden målporten skulle en større del af MTB-banens teknik-område gennemkøres.

Hos de yngste nåede de hurtigste fire omgange, mens den ældste gruppe kørte hele otte omgange.

Kids Cup afvikles uden at hylde vindere, idet alle de deltagende børn er vindere. Alle blev i øvrigt præmieret med en goodiebag, sponseret af Superbrugsen.

Af de 46 deltagende børn var de 9 piger, 25 fra Nørre Aaby Cykelklub mens de øvrige kom fra Vejle MTB, Fredericia Tri, Cykling Odense og Svendborg MTB.

Tilskuere, stolte forældre og bedsteforældre, var på behørig corona-afstand placeret på stole på en skråning, hvorfra der var mulighed for at heppe på de hårdttrampende cykelryttere.

Anden afdeling af Kids Cup afvikles i Odense lørdag den 24. oktober, og meget tyder på, at det er en succes, der skal gentages i 2021. Forhåbentlig uden et stramt corona-regulativ.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce