Annonce
Melfar Posten

Museum forventer at åbne i næste uge: Har to nye udstillinger parat

CLAY har indført en midlertidig udgang,så folk ikke skal gå krydse hinanden påtrappen. PR-foto: Thomas Mølvig
Keramikmuseet i Middelfart håber på at kunne åbne for gæster 12. maj, hvor besøgende vil kunne opleve to nye udstillinger.
Annonce

Middelfart: CLAY håber at kunne åbne museet for gæster igen 12. maj, hvor besøgende vil kunne opleve to nye udstillinger.

Det skriver museet i en pressemeddelelse.

- Vi er klar til at lukke dørene op med to fantastiske særudstillinger. Men gæsterne skal forvente, at oplevelsen bliver lidt anerledes, end den plejer at være. Vi skal jo passe på hinanden, siger Pia Wirnfeldt, direktør hos Clay.

Med det henviser hun til, at museet har brugt nedlukningen til at foretage en række foranstaltninger, der skal minimere risikoen for smittespredning. Man har eksempelvis reguleret antallet af gæster, skruet op for rengøringen og stillet håndsprit frem til gæsterne. Der bliver desuden midlertidigt etableret en ny udgang, så publikum ikke skal krydse hinanden på vej ind og ud af museet.

Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Har mistet mange penge

For nylig kom det frem, at myndighederne vurderer smitterisikoen på museer som værende lav. Dermed begynder det at lysne for museet, der ikke lægger skjul på, at det har været en hård periode.

- Sammenholdt med sidste år, mister vi godt 400.000 kroner hver måned i indtægter fra entré, museumsbutik og café. Penge, der udgør en væsentlig del af museets økonomiske fundament, siger Pia Wirnfeldt.

De manglende indtægter i perioden kan betyde, at planlagte projekter må udskydes. CLAY er nemlig ikke statsanerkendt, men får sit driftstilskud fra Middelfart Kommune. Desuden støttes museet af fondsmidler, men de midler er øremærket enkelte udstillinger eller projekter og kan derfor ikke indgå i driftsbudgettet.

- Meget tyder på, at danskerne ikke vil rejse udenlands i år. Mit håb er, at rigtig mange i stedet vil bruge sommeren på at gå på opdagelse i deres eget nærområde og bruge kulturinstitutionerne flittigt. Vi har mere end nogensinde brug for, at danskerne støtter op om kulturlivet, siger Pia Wirnfeldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mød The Potmaster på Clay

Melfar Posten

KulturØen hylder Nat King Cole

Melfar Posten

Julekoncert i Gelsted Kirke

Annonce