Annonce
Melfar Posten

Klumme: Når et samfund ændres, så må kirken også lade sig forandre og forvandle

Vita Andreasen er sognepræst for "De 4 kirker" - Føns, Ørslev, Udby og Husby. Hun har i flere år sat fokus på folkekirkens rolle i lokalsamfundet, og vil gerne have, at kirke og landsby finder sammen for at inspirere hinanden og tænke nyt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Kirken har et par tusinde år på bagen, men hvis den ikke forholder sig til vores aktuelle virkelighed her og nu, så bliver den blot et museum for tro. Peter Lodberg gør i bogen ’Danskernes tro gennem 1000 år’, 2016 opmærksom på, at vores tro har forandret sig over de forskellige århundreder. Vores tro må i dag svare på andre spørgsmål, end den gjorde for vikingerne for 1000 år siden.

Her kommer fem bud på, hvor kirken skal række ud mod folket netop nu. En begyndelse kunne være at invitere foreninger og lokaludvalg til en samtale om fremtidige samarbejdsmuligheder.

1) Kirken skal give plads til det uforklarlige og til almindelige menneskers erfaringer af, at der er noget, der er større end os selv.

Det er vigtigt, at kirken giver plads til helt almindelige menneskers erfaringer af det uforklarlige. Vi skal vove at sætte ord på erfaringer med tro, og kirken skal ikke tage patent på det metafysiske. Inden for det sidste års tid har vi taget afsked med Troels Kløvedal, han var ikke traditionelt troende eller kristen. Han havde på mange måder sin egen livsfilosofi. Men han vælger at blive bisat fra en kirke. Det er et stærkt udtryk for, at han vedkender sig, at livet er større end hans eget liv og verden og mere mangfoldigt. Han var en kendis, men på samme måde skal kirken give plads til almindelige menneskes tanker om livet og døden. Kirken skal være inkluderende i forhold til samtaler om oplevelser og erfaringer med tro.

2) Kirken skal gå forrest i den grønne omstilling. Biskopperne foreslår, at kirkerne arbejder på en 70 %s reduktion af CO2 i 2030

Folkekirken og den lokale sognekirke skal sætte ambitiøse mål omkring grøn omstilling, CO2 udledning, klima og FN’s 17 verdensmål (SDG). Disse indsatser skal sættes på dagsordenen og føre til konkret handling. Biskopperne meldte i januar ud med en målsætning. Studiekredse og foredrag kan være et skridt på vejen for at skabe forståelse for, at vi skal passe på hinanden og den blå planet. Kirker og sognegårde skal i gang med grøn omstilling med jordvarme, varmepumper, solenergi, led pærer mm. Det handler om nytænkning og prioritering, men det handler også om bedre og billigere opvarmning særligt i de mange landsbykirker. Og det vil betyde langt bedre mulighed for at bruge de unikke kirkerum mange flere timer hver uge. Opvarmningen bliver grønnere og billigere.

Den grønne omstilling skal også gennemføres på kirkegårdene. Der er brug for at så mere græs, at få mere blomstrende bevoksning til vores bier. Og der er brug for en ny kultur, hvor der bliver tradition for regelmæssige kirkegårdstræf, hvor vi taler om vores døde, og hvor der er kaffe på kanden, og hvor alle der har lyst kan være med til at gøre kirkegården til et smukt og godt sted at mødes.

3) Hvert provsti skal have sin egen ungdomskirke.

De høje konfirmationstal er en af folkekirkens succeshistorier. Kirken bør selvfølgelig fastholde den gode relation til de unge og lave eksistensgruppesamtaler, musik og kunstværksteder efter konfirmationen. En vej at gå kunne være at indrette en ungdomskirke i hvert provsti, i første omgang som et pilotprojekt med ansatte kirke- og kulturmedarbejdere og ungdomspræster. Der kunne eksperimenteres med indretning af rummene, form og indhold. Denne investering vil kunne få uvurderlig betydning for kirkens fremtid i Danmark.

4) En anden succeshistorie er oprettelsen af kor og korskoler.

Det mindes vi om efter DR2’s 12,5 times højskolesang her i januar. Der er brug for langt flere sangpædagoger og en gennemtænkning af, hvordan to eller tre provstier tilsammen kunne oprette korskoler for børn og unge. Tænk hvilken kreativitet det ville slippe løs i forhold til kirkelig dannelse blandt børn og unge. Et samarbejde med efterskoler og højskoler, der dagligt bruger højskolesangbogen er en oplagt mulighed.

Alle har brug for, at der findes rum og steder, hvor der kan tales om troen, fremtiden og handlemuligheder. Et sådant sted er kirken. Velkommen til medejerskab, frivillighed og samtale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce