Annonce
Melfar Posten

Naturvejlederens tips: Det skal du opleve i dyrehaven i foråret

Der er masser at opleve i Hindsgavl Dyrehave i foråret, fortæller naturvejleder Rikke Vesterlund. Arkivfoto: Kasper Løftgaard.
Annonce

Foråret er over os. Det siger kalenderen i hvert fald. Det er den tid på året, hvor alt stritter på både dyr og planter.

Her giver Hindsgavl Dyrehaves naturvejleder Rikke Vesterlund fire bud på, hvad du kan opleve i naturparken i foråret.

Annonce

1. Find frøbabyer med nettet

- I foråret skal man helt sikkert ned og fiske med et net i en af vores små søer og se, om man kan finde haletudser. Og det kan man.

De er så sjove. Når man fanger dem som æg, så kommer der geleklatter op. Hvis de ligger i klump, er det en frø. Og hvis man trækker en streng op, hvor æggene sidder som perler på en kæde, er det en tudse.

Hvis man smider hele gøjemøget ud igen og kommer tilbage senere, så kommer der de her små vrikkefætre. Den helt klassiske haletudse med det store runde hoved og den lille hale.

Man kan finde dem fra slutmarts. De er fredede, så man må kun tage dem med hjem, hvis de skal bruges i en undervisningssammenhæng.

Annonce

2. Pluk dine egne ramsløg til gryden

- Vi har så mange ramsløg. Og man griner jo højt, når man står nede i brugsen og ser fem blade for en 20'er, for man må gerne plukke dem herude. De smager skidegodt og er sprængfyldt med C-vitamin. De er gode at hakke og putte i salat i stedet for rå løg og i frikadellefars og så videre.

De er rigtig meget oppe i starten af Hindsgavl Allé ved ishuset. Og så er der rigtig mange nede i parken omkring slottet. De er allerede nu begyndt at komme så småt. De er simpelthen på toppen lige nu, for det er hvor bladene er små og spæde, at de smager allerbedst.

Annonce

3. Det hele springer ud

- Det kunne også være en sjov ide at prøve at følge, hvornår de forskellige træer og buske springer ud. Der er nogle, der er enormt tidligere. For eksempel pil er en af de allertidligste, der springer ud.

Der er jo to ting i det. Det ene er det med, hvornår de forskellige springer ud, men så er der også det med at få lagt mærke til, at et træ er ikke bare et træ, men at der er forskellige slags. Men også at kunne se det samme område flere gange. Hvis man kommer eksempelvis hver fjortende dag, så kan man lægge mærke til, hvad er nu sprunget ud, og hvilken farve har det nu.

Annonce

4. Hjortekalve og tabte gevir

- Det der særligt sker med hjortene her i foråret er, at hannerne taber deres gevir. De ryger simpelthen af ligesom løse tænder. Det sker, fordi hjortenes gevir er en direkte afspejling af, hvor stor og stærk, han er. Så hvis han nu har haft en rigtig skidt vinter, så kan det ikke nytte noget, at han har så stort og flot et gevir. Så de taber gevirerne, fordi de skal vise deres aktuelle sundhedstilstand.

Men man må ikke gå og lede efter gevirerne. Hvis man tilfældigt finder et, skal det faktisk afleveres til skovfogeden eller heroppe i naturcentret, fordi vi sælger dem og køber blandt andet mad til dyrene for dem. Gevirerne tilhører dem, der ejer jorden, og det er en regel i hele Danmark.

Hunnerne går også og bliver federe og federe, for de er topgravide. I midt-slutmaj får krondyrene kalve, så der kan man komme ud og se dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tip fra bib: Dejlige Danmark

Annonce