Annonce
Melfar Posten

Nu sker der noget igen - også i din avis

Annonce

Kære læser

Som Dan Türell holder vi meget af hverdagen i mediehuset. Og coronakrisen har mindet os om, hvor meget godt, der er at hente i det gængse træk fra dag til dag.

Det har været en drøj periode at komme igennem for alle, men med genåbningsplanernes fremmarch kommer alt det "normale" nu tilbage. Det er igen muligt at komme i fitnesscenter, at lave idræt indendøre - og at forsamles op til 50 personer.

Dermed vender forenings- og kulturlivet tilbage med en indestængt, brølende lyst til at virke, og dermed giver det igen mening for os at genindføre vores det sker-lister og 2. sektionen Melfar Rundt med indhold udelukkende fra områderne uden for Middelfart og Strib.

Det har vi glædet os til.

Vi har også glædet os til at introducere en helt ny måde for dig at få dine arrangementer med i vores lister - og eventuelt omtalt i avisen.

Med fyens.dk/eventinfo kan du med en enkel skabelon få direkte adgang til at give os de vigtigste oplysninger om netop dit arrangement - og sende os et billede, der passer til arrangementet - eksempelvis en foredragsholder eller billedet fra sidste års byfest til at illustrere den kommende.

Vi står naturligvis klar til at hjælpe dig på vej med den nye eventinfo, og vi kommer også til at invitere til læsermøde om brugen af de nye muligheder.

Så der er nok at se frem til, og i Havnegade er hverdagen desuden peppet op med tiltrædelsen af souschef Sofie Ejlskov Hugger, der på rekordtid har taget den daglige styring af redaktionen, fordi jeg selv bruger en del tid i Odense i øjeblikket.

Sofie arbejder allerede på en læserinvolverende tur ud i lokalområdet meget snart. Det hører I naturligvis mere om, når vi er klar med det.

Og så skal jeg huske at minde om, at Melfar Posten fremover udkommer om onsdagen og omdeles onsdag og torsdag.

Med ønsket om en fantastisk uge i genåbningens tegn.

God læselyst.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tip fra bib: Dejlige Danmark

Annonce