Annonce
Melfar Posten

Klumme: Nu vil jeg være taknemmelig

Annonce

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der synes, at tiden flyver afsted. Nu kan vi pludselig sige 2020 - et nyt årstal og et nyt årti. Mon ikke vi også er mange, der allerede enten har skrevet nogle nytårsforsæt ned eller tænkt dem igennem mange gange. Måske har du planer om en slankekur efter alle julegodterne? Måske vil du lære noget bestemt? Måske vil du endelig begynde at forfølge en drøm?

Siden starten af december har jeg tænkt på nogle nytårsforsæt. Hvad skal mine mål være for 2020? Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg kun et nytårsforsæt. Jeg vil være mere taknemmelig.

Det er gået op for mig, at jeg ofte tæller timerne i stedet for at nyde dem - og være taknemmelig for dem. Jeg tæller ned til, hvornår jeg har fri fra skole, jeg tæller ned til, hvornår vi skal spise aftensmad, jeg tæller ned til, hvornår jeg skal på ferie, og jeg tæller ned til, hvornår det bliver weekend.

Jeg tæller ned til alt, alt, alt for meget, og det ved jeg, at vi er mange, der gør. Her forleden faldt jeg over et citat, som ramte mig lige i hjertet: Den bedste måde at spilde tiden på er at tælle timerne. Så nu er det mit mål, at jeg skal stoppe med at tælle timerne, for vi lever kun en gang, og hver time, hvert minut og hvert sekund er dyrebar tid, vi aldrig får tilbage. Så nu vil jeg være taknemmelig for alle de her timer, minutter og sekunder i stedet for at spilde dem på at tælle og vente.

Juleaften har også lige passeret. Det er nok for mange en dag, der bliver forbundet med gaver, god mad og hygge. Jeg synes specielt, at vores taknemmelighed kommer på prøve denne særlige aften. Det kunne for eksempel være, når vi pakker vores længe ventede gaver op. Jeg tror, vi alle kender det, at vi pakker en gave op, og så indeholder den ikke lige det, vi håbede på. Selvfølgelig siger vi tak, men inderst inde er vi måske lidt skuffede - utaknemmelige. Hvorfor er vi skuffede over det, vi ikke fik, i stedet for at være taknemmelige for det, vi rent faktisk fik.

Nogle gange glemmer jeg lidt, hvor heldig jeg egentlig er. Så her på det seneste har jeg gået og overvejet, hvad der gør mig taknemmelig. Jeg er taknemmelig for min familie, der altid er klar til at give en krammer i hårde tider. Jeg er taknemmelig for mine veninder i skolen, der hver dag giver mig komplimenter. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke lever i et land, hvor krig og sult hersker.

Jeg er taknemmelig for rent drikkevand. Jeg er taknemmelig for, at jeg bare kan gå ud i køleskabet, hvis jeg er sulten. Og jeg er taknemmelig for, at jeg kan gå i skole. Selvfølgelig er det ikke altid lige fedt at gå i skole, men så tænker jeg på alle de drenge og piger på den anden side af jorden, som ikke har mulighed for at gå i skole og må leve som analfabeter hele deres liv. Jeg hørte engang om en pige fra Afrika, som skulle gå 10 km for at finde nogenlunde rent drikkevand. Lige pludselig virker en skoledag til 12.45 ikke så slem.

Buddha sagde engang: "Lad os se det store billede og være taknemmelige, for selv hvis vi ikke lærte meget i dag, så lærte vi i det mindste en lille smule; og selv hvis vi ikke lærte en lille smule, blev vi i det mindste ikke syge; og selv hvis vi blev syge, døde vi i det mindste ikke. Så, lad os alle være taknemmelige".

Jeg tror på, at taknemmelighed fører os til glæde og lykke, for man kan ikke andet end at blive glad og lykkelig, når man overvejer, hvad der virkelig gør en taknemmelig. Der er altid noget at være taknemmelig for. Det kan være store ting, og det kan være små ting. Så, hvad er du taknemmelig for?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce