Annonce
Melfar Posten

Ny fodplejeklinik er åbnet i Middelfart: Tilbyder en lang række skønheds- og wellness-behandlinger

40-årige 'Ning' har åbnet sin egen wellness-klinik på Industrivej i Middelfart. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Coronaen lagde låg på Nipaporn Saenglaos åbning af N1 Klinik på Industrivej i Middelfart. Nu er hun genåbnet og klar til for alvor at hjælpe sine kunder med alt fra ligtorne til muskelspændinger.
Annonce

Middelfart: Middelfart har fået en ny fodplejeklinik. N1 Klinik hedder den, og dens ejer er 40-årige Nipaporn Saenglao, som bare vil kaldes 'Ning'.

Det er dog ikke kun fødderne, man kan få hjælp til i klinikken på Industrivej i Middelfart.

- Jeg har fodbehandling som eksempelvis behandling af hård hud og ligtorne. Jeg laver også negle på hænder og fødder, voksbehandling, farvning af vipper og wellness massage, fortæller hun.

'Ning' havde kun haft åbent i en uges tid, da Danmark lukkede ned. Men den 20. april fik hun som mange andre mindre erhvervsdrivende lov at genåbne, og nu er 40-årige Nipaporn Saenglao klar til for alvor at få skudt gang i sin klinik.

Privat bor 'Ning' med sin mand og deres to børn i Middelfart. Hun har taget en uddannelse som lægeeksamineret fodplejer i Odense, men kan lave mange former for wellness-behandlinger. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Annonce

Uddannet i Odense

'Ning' bor i Teglgårdsparken i Middelfart med sin mand og deres to børn. Hun er født og opvokset i Thailand, og kom til Danmark for syv år siden.

Dengang var det som at starte et nyt liv, og det var meget vigtigt for hende at komme i gang med at arbejde og lære det danske sprog. Så hun tog en uddannelse som lægeeksamineret fodplejer på Fodplejeskolen i Odense.

N1 Klinik er hendes første forsøg som selvstændig i Danmark. Når hun kan tilbyde meget andet end fodbehandling er det, fordi hun, da hun stadig boede i Thailand, arbejdede som kosmetolog. Massagen har hun lært af sig selv.

'Ning' siger, at hun er glad for at møde mennesker, og derfor ser hun også frem til at komme i gang med at hjælpe en masse kunder, som er det, hun brænder for.

- Jeg håber, at folk bliver rigtig glade for min behandling, siger hun.

N1 Klinik ligger på Industrivej i Middelfart. Ejeren ser frem til at hjælpe en masse kunder med fødder, negle og muskelsmerter. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce