Annonce
Melfar Posten

Nyt og ældre ansigt i spidsen for OK Plus i Middelfart: Jeg vil hellere arbejde end ærgre mig over dårlige programmer i fjernsynet

Finn Olsen har lige nu travlt med at håndtere de over 500 pakker, der på ugens travleste dage afleveres hos OK Plus på Jyllandsvej i Middelfart. Foto: Michael Larsen
- Jeg vil hellere arbejde mange timer end ærgre mig over dårlige programmer i fjernsynet, siger 61-årige Finn Olsen, der har taget over efter den ét år yngre Jens Christensen.

Middelfart: 61-årige Finn Olsen fra Fredericia har afløst 60-årige Jens Christensen fra Gelsted  som forpagter af OK Plus på Jyllandsvej i Middelfart.

Men hverken energien eller lysten til at arbejde de mange timer, det hver dag kræver at drive sådan en forretning, mangler ikke hos det nye og ét år ældre ansigt.

- Jeg har 40 års erfaring i dagligvarebranchen og kender alt til lange arbejdsdage. Og ved du hvad, jeg vil hellere arbejde mange timer i et job, jeg godt kan lide end at sidde om aftenen med fjernbetjeningen og ærgre mig over alle de dårlige tv-programmer, siger Finn Olsen, der senest i 10 år har været chef for Løvbjerg i Vejen.

Annonce

Han har også en fortid som afdelingsleder i FDB's hedengangne Obs-varehuse, ligesom han i 15 år har haft sin egen Rema 1000 forretning.

Det kræver noget ekstra, men det giver også en frihed til i stor udstrækning selv at bestemme.

Finn Olsen, forpagter på OK Plus

Finn Olsen ved derfor også godt, hvad det indebærer at være selvstændig.

- Det kræver noget ekstra, men det giver også en frihed til i stor udstrækning selv at bestemme, hvordan ens forretning skal drives. Det er også derfor, jeg søgte den ledige forpagtning i Middelfart, siger Finn Olsen, der barsler med en omfattende renovering af butikken og den tilhørende OK-grill i løbet af foråret.

Fra tankmand til vinmand

Jens Christensen nåede otte år som tankmand, inden han i sommers meddelte OK, at han ønskede at stoppe. Tidligere har han i en årrække været uddeler i den tidligere Superbrugs i Gelsted.

- Det har været otte gode men også travle år. Tiden som brugsuddeler bød også på lange arbejdsdage, så jeg trængte til at geare lidt ned, forklarer Jens Christensen, der er blevet ansat som konsulent hos Vinhuset Topwine, for hvem han skal dække Trekantområdet.

Jens Christensen er efter otte år som forpagter af OK Plus gået ind i vinbranchen og blevet ansat som konsulent hos Vinhuset Topwine. Foto: Mette Mørk

Han har interesseret sig for vin i mange år og håber nu at drage fordel af sit netværk i lokalområdet, når han skal rundt og lave vinsmagninger for firmaer, foreninger  og private og desuden sælge vin til caféer og restauranter.

Han afviser at stoppet skyldes, at OK Plus er blevet en dårlig forretning.

- Vi har været lidt ramt af coronaen og nåede et plus på omkring en halv million i sidste regnskab, men i de bedste år er overskuddet landet på den høje side af 800.000 kroner, siger Jens Christensen.

Annonce
Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Annonce
Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Annonce
Melfar Posten

Trygfonden drysser penge ned over Nordvestfyn: Her lander de

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ingelise er guld værd for beboerne på Egebo: - Det er jo bare noget, jeg gør

Melfar Posten

Mens varmepriserne er eksploderet flere steder i landet: Nordvestfynske fjernvarmekunder får holdt prisen i ro

Melfar Posten

Kunne du forudse, hvad der skulle ske i 2021? Her er svarene på sidste års nytårsquiz

Melfar Posten

Kan du forudse, hvad der kommer til at ske i 2022: Deltag i Melfar Postens store nytårs-quiz her

Melfar Posten

Kommunens nye hjemmeside erstatter 13 år gammel forgænger: Så meget koster den

Melfar Posten

Over halvvejs: Anna Pippi snart på vej mod sin største drøm om at kunne gå

Melfar Posten

Smittetallene er ikke en forhindring: Skøjtebanen åbner, men der går lidt tid endnu

Melfar Posten

Parkerings-skilte pillet ned: Fik folk til at glemme elementær regel

Melfar Posten

Kreativt makkerpar giver ''Byens Bedste Service'': - Nu, hvor vi har vundet, forpligter det

Melfar Posten

Tip fra Bib: Karen Blixen forever

Melfar Posten

Joachim har en skitse over, hvordan man sprænger Lillebæltsbroerne i luften: Nu fylder han 100 år

Melfar Posten

Christians efterskoleår blev til ungdomsdokumentar på DR: - Efterskolen var én stor kreativ proces 24/7

Annonce