Annonce
Melfar Posten

Nyt værktøj mod corona: Kviktest på vej til Middelfart

Det er en privat virksomhed, der skal stå for kvikteste borgerne. Arkivfoto: Mette Mørk
Lørdag åbnede kvikteststation i Lillebæltshallerne i Middelfart.
Annonce

Nordvestfyn: Testkapaciteten øges nu betragteligt i Middelfart Kommune.

Lørdag 6. februar blev det nemlig muligt at blive kviktestet for Covid-19 i Lillebæltshallerne, beliggende på Færøvej 74 i Middelfart, hvor der vil være åbent alle dage i tidsrummet mellem klokken 10 og 17.

Her kan alle møde op uden tidsbestilling og få taget en kviktest, fremgår det af en pressemeddelelse udsendt af Middelfart Kommune.

Det fremgår også, at en række mobile testenheder vil besøge alle kommunens plejehjem fem gange om ugen samt Multihuset og Lillebæltsskolen to gange om ugen over en periode på to uger.

Dermed vil det være muligt løbende at kvikteste alle medarbejdere i social- og sundhedsforvaltningen, på skole- og daginstitutionsområdet, på bosteder samt i sundheds- og tandplejen.

Det er sundhedsmyndighederne, der har prioriteret plejehjemmene i de kommende uger. Herefter skal det vurderes, hvordan de mobile tests bedst anvendes.

Annonce

Flere tid på teststation

Sideløbende med den nye mulighed for at blive kviktestet, er det fortsat muligt at blive testet på den faste teststation beliggende på P.V. Tuxensvej, hvor den såkaldte PCR-test foretages.

Her kræver det, at man forinden har bestilt tid på coronaprover.dk. Åbningstiderne blev fornylig forlænget, så der her er åbent alle dage fra 7.30 til 18.30, ligesom der også blev åbnet for test af børn ned til to år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce