Annonce
Melfar Posten

Odenseansk køreskole åbner afdeling på Vestfyn: - Vi vil gerne være en del af lokalsamfundet

Udover Mohamad Saada selv (nummer to fra højre) er der ansat fire andre i køreskolen, hvor den ene af dem også er uddannet førstehjælpsinstruktør. Pressefoto.
Fra den 23. maj åbner endnu en køreskole i Middelfart. Ejer af køreskolen Mohamad Saada håber, at køreskolen bliver de unge i Middelfarts foretrukne.

Middelfart: Det er ikke mere end godt to år siden, at 27-årige Mohamad Saada startede sin køreskole Mr. Drive i Odense.

Siden da er det kun gået en vej.

Med fire nye ansatte i løbet af de to år, er Mohamad Saada nu klar til at åbne endnu en afdeling af køreskolen. Denne gang i Middelfart.

Annonce

Det skal være engageret undervisning, der er baseret på læring i stedet for bare at være baseret på at skulle bestå en prøve.

Mohamad Saada, ejer af Mr. Drive

Den 23. maj starter det første hold i Middelfart Midtpunkt på Jernbanegade, hvor køreskolen kommer til at holde til. Det har nemlig været vigtigt for Mohamad Saada, at køreskolen lå så centralt i byen som muligt.

- I Odense ligger vi på banegården, hvilket vi har haft rigtig stor succes med. Derfor ville vi også gerne ligge centralt i Middelfart. Og det kommer vi til i midtpunkt. Det er tæt på stationen, og eleverne fra gymnasiet kan også komme hertil på cykel eller gåben.

Og det er ikke uden grund, at det lige netop blev Middelfart, som valget faldt på. En af de kørerlærere, som Mohamad Saada har ansat, bor nemlig i Fredericia, hvilket betyder, at han fremover kommer til at være koblet fast til køreskolen i Middelfart.

Den foretrukne

Men derudover mener Mohamad Saada også, at der er et stort potentiale i Middelfart.

- Lige nu er der ikke et væld af køreskoler i Middelfart, som der er i Odense. Og så har vi stor interesse i at komme ind i et lokalsamfund som Middelfart. Det er noget andet end at være i en by som Odense. Og derfor håber vi også, at vi kan skille os lidt ud og blive den foretrukne køreskole i byen.

Allerede efter godt to år har Mohamad Saada ansat fire kørelærer i køreskolen og åbner nu en ny afdeling i Middelfart. Pressefoto

Og en af de ting, som i høj grad er vigtigt for Mohamad Saada, er, at eleverne føler, at der er tid til hver enkelt. Derfor bliver det også forholdsvis små hold, han kommer til at oprette.

- Når vi kører teoriundervisning, er der ikke mere end ni personer ad gangen. For os er det vigtigt, at det er fysisk holdundervisning, hvor vi inddrager eleverne. Det skal være engageret undervisning, der er baseret på læring i stedet for bare at være baseret på at skulle bestå en prøve.

Som udgangspunkt kommer køreskolen i første omgang kun til at tilbyde kørekort til bil, men hvis der er interesse for også at kunne tage kørekort til motorcykel, er Mohamad Saada meget åben for at starte sådan et hold i Middelfart.

- Vi tilbyder det i forvejen i Odense, så hvis der er interesse for det, så åbner vi også meget gerne op for det i Middelfart.

Annonce
Melfar Posten

Kæmper fortsat for salg af værtshus: - Interessen har været meget begrænset

Annonce
Melfar Posten

Fortiden kigger frem under kommende boligkvarter: Her finder arkæologerne en manglende brik

Annonce
Melfar Posten

Knud fik hjertestop i armene på sin far, da han var to måneder gammel - var død i 16 minutter

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mindehøjtidelighed på Gals Klint

Melfar Posten

Sved på panden og dansetrin gav penge til kræftramte børn

Melfar Posten

Udflugt til Kerteminde

Melfar Posten

Kom til åben træning i Nørre Aaby Cykelklub

Melfar Posten

Skal du cykle med i Cykelløbet Fyen Rundt?

Melfar Posten

Livfuld pause i Udby Kirke

Melfar Posten

Vestfyns Kunstguide 2022 -2023 er lige på trapperne

Annonce