Annonce
Melfar Posten

Overskud fra loppemarked ryger op på taget

Der var mange gode sager at gå på opdagelse i. Alt er skænket af byens egne borgere. Fotos: Mia Harm Madsen
Båring Forsamlingshus havde i lørdags loppemarked. Denne gang til fordel for at få tag over hovedet. Hele overskuddet går til et nyt tag.
Annonce

Båring: Tanken om at kunne gøre et godt køb kan friste de fleste. Og måske især hvis pengene så efterfølgende går til et godt formål.

Begge dele gjorde sig gældende, da der lørdag eftermiddag var loppemarked i Båring Forsamlingshus.

Indtægterne fra lørdagens loppemarked ryger nemlig direkte op på forsamlingshusets tag, der allerede nu er i gang med at få udskiftet den tyndslidte tagbelægning.

Taget skal være et naturskifertag, og da huset er bevaringsværdigt og oprindeligt opført med naturskifer, så er det også det, der skal på igen.

Middelfart Kommune har spyttet en stor del af pengene til det nye tag, der kommer til at koste 800.000 kroner, men forsamlingshuset selv skal betale de sidste 200.000 kroner. I forvejen stod der 100.000 kroner på foreningens konto, men så skal man altså ud og finde 100.000 kroner mere, og det er her, at loppemarkedet kommer ind i billedet.

Bøger, glasting og meget mere. Der var noget for enhver.
Annonce

Til højest bydende.

Loppemarkedet er en tilbagevendende begivenhed, og der kommer normalt i omegnen af 20.000 kroner ind. Det gjorde der også lørdag, hvor der var auktioner over nogle særligt gode sager.

Alle lopperne er indleveret af borgere i byen, og enkelte blev valgt ud til auktion: En rød minitelefonboks i engelsk stil, en 250 år gammel brudekiste og en optimistjolle blev alle solgt på højest bydende og var dermed med til at nedbringe gælden på det nye tag.

Det nye tag er efter planen færdigt i midten af oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce