Annonce
Melfar Posten

På med heltekappen og løbeskoene: Legeheltene inviterer til fælles løb hver for sig

I Store Bededagsferien kan du som en ægte superhelt iføre dig kappe og maske og løbe en tur til fordel for indlagte børn i Danmark. Foto: Børneulykkesfonden
I Store Bededagsferien afholder Legeheltene Det Virtuelle Helteløb i hele Danmark. Pengene går til Børneulykkesfondens Legehelte, der arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for indlagte børn i Danmark.

Middelfart: Tag familien i hånden, snør løbeskoene og sving heltekappen over skuldrene.

I Store Bededagsferien fra den 30. april til den 2. maj arrangerer Legeheltene, der hører under Børneulykkesfonden, et familieløb for både store og små superhelte i hele landet.

Løbet er til fordel for Legeheltene, der arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de cirka 60.000 børn mellem 0 og 14 år, der hver år indlægges i Danmark. Og det skal både inspirere familier til at komme ud at være aktiv samt sætte fokus på Legeheltes arbejde.

Det skriver Legeheltene i en pressemeddelelse.

Normalt afholdes helteløbene fysisk og i fællesskab, men i år bliver det hver for sig.

- Det Virtuelle Helteløb er et alternativ til de helteløb, Børneulykkesfonden normalt afholder hen over foråret og sommeren, men som desværre også er sat på pause for tiden, skriver generalsekretær i Børneulykkesfonden, Henriette Madsen og fortsætter:

- Med Det Virtuelle Helteløb har vi dog stadig muligheden for at skabe et fællesskab, hvor folk løber sammen men hver for sig, og det er vi utrolig glade for.

Det Virtuelle Helteløb

Det Virtuelle Helteløb foregår i Store Bededagsferien fra den 30. april til den 2. maj.

Løbet afholdes virtuelt. Deltagerne bestemmer selv, hvor og hvornår de vil løbe. 

Der vil ikke være fælles start.

Alle deltagere får tilsendt et startnummer, heltekappe- og maske i enten blå, grøn, orange, pink eller gul, diplom samt opvarmningsvideo med Legeheltene.

Det koster 100 kroner pr. deltager, som går til Børneulykkesfondens Legehelte.

Løbet støttes af APOVIT®, Bodenhoff og REMA 1000

Billetter købes på børneulykkesfonden.dk/helteloebet

Distancen varierer mellem en og 10 kilometer og vil løbende være krydret med små aktiviteter.

Hvor og hvornår løbeturen skal foregå er dog op til familien selv. Også om det overhovedet skal være en løbetur. Måske det i stedet bliver en hinke- eller en hoppetur. For det handler nemlig ikke om at komme først, men om at have det sjovt, skriver organisationen i pressemeddelelsen.

Men intet helteløb uden superhelte - og ingen superhelte uden kappe.

Foruden et startnummer får alle deltagere tilsendt en heltekappe og -maske i en valgfri farve, som de kan bære under løbet, og derudover medfølger et diplom og en opvarmningsvideo med Legeheltene. Og så er det bare med at komme af sted.

- Det Virtuelle Helteløb skal være en sjov og aktiv oplevelse for børnene og deres forældre, hvor de får lov til at boltre sig og give den gas som superhelte i en tid, hvor mange aktiviteter stadig er aflyst grundet corona-situationen, skriver Henriette Madsen i pressemeddelelsen.

Det koster 100 kroner at deltage pr. person, og pengene går til Legeheltes arbejde.


Med Det Virtuelle Helteløb har vi dog stadig muligheden for at skabe et fællesskab, hvor folk løber sammen men hver for sig.

Henriette Madsen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Socialt udsatte kaster sig ud i stor udfordring i Middelfart: Værestedet Broen for livet er om to uger vært for DM i petanque for socialt udsatte

Melfar Posten

Efter flere års lukning står Strib Bibliotek endelig klar: - Det har været langstrakt, men vi har taget det med tålmodig venten

Melfar Posten

Klassisk koncert med unge talenter

Annonce