Annonce
Melfar Posten

På trods af corona: Red Barnet i Middelfart stabler sommerture på benene

Corona havde nær sat en stopper for sommerferieplanerne, men nu får familier i udsatte positioner alligevel muligheden for at komme på Red Barnet familieweekend. Foto: Lars Lau Thygesen
Annonce

Middelfart/Vadehavet: På trods af uvished på grund af corona er det lykkedes Red Barnet at stable to sommerture på benene for udsatte familier i Middelfart. Den ene tur går til Vadehavet, mens den anden er en sejltur med Skonnerten Fylla.

Men det er under særlige foranstaltninger at familierne skal afsted. Ligesom i skolen og i børnehaven skal man deles op i grupper, og man skal huske at holde afstand til hinanden.

Selv om det er en udfordring, har Red Barnet prøvet at gøre det sjovt at spritte af og holde afstand. Det fortæller Emilie Østbjerg, Red Barnet-lejrleder for dem, der skal til Vadehavet:

- Vi har blandt andet lavet en håndvaskesang. Så hver gang den bliver sat på højtaleren, skal alle ind og vaske hænder, siger hun.

Annonce

Familieweekend deles i to

De skærpede retningslinjer har betydet, at Red Barnet har været nødt til at dele familieweekenden op i to ture i stedet for en, så alle familier i netværket har kunne få tilbudt i en tur.

Karina Aamund skal afsted med sin dreng til Vadehavet, og hun er rolig omkring de regler, der kommer til at være i forhold til corona.

- Vi har jo vænnet os til det, og det er egentlig også meget rart, at vi er så få, der skal afsted. Så er der mere ro på, siger hun.

Karina Aamund og hendes søn har været på ture med Red Barnet før, og hun glæder sig til at komme afsted igen i år.

- Da jeg ofte kan få migræne, er det rart at være afsted, hvor der er andre voksne til stede, der kan holde øje med min dreng, fortæller hun.

På sommerturene med Red Barnet vil der blive efterlevet alle rengørings- og afstandskrav, som sundhedsmyndigheder og lovgivning kræver bliver overholdt.

Hvis man vil støtte lokalt, kan man gøre det via MobilePay 127727. Desuden er der enkelte ledige pladser endnu, og man er velkommen til at henvende sig på formandmiddelfart@redbarnet.dk, hvis man vil høre mere.

Turen til Vadehavet er torsdag d.9 til søndag d.12. juli. Bådturen med Skonnerten Fylla er fra d.20.-21. juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Gå dig glad om torsdagen

Annonce