Annonce
Melfar Posten

Plads til både nye ansigter og gengangere: Her er det nye lokaludvalg i Fjelsted-Harndrup

Det nye lokaludvalg i Fjelsted-Harndrup ser nu således ud: Julie Schou Christiansen er er formand, Elisabeth Tejlmand er næstformand, Gitte Andreasen er kasserer, mens Jakob Vedel er sekretær. Den nu tidligere formand Poul Erik Brandt fortsætter i lokaludvalget - nu som udvalgsmedlem, mens Poul Pedersen og Mads Winther begge er suppleanter. Privatfoto.
Annonce

Fjelsted/Harndrup: Netop som coronaen lukkede store dele af Danmark ned, afviklede lokaludvalget i Fjelsted-Harndrup sit ordinære opstillingsmøde. Her blev tre nye valgt ind i lokaludvalget, mens to rutinerede også fik plads. Og dermed er lokaludvalget fuldtalligt efter flere år med en vakant stilling, ligesom også suppleantlisten blev længere. Det skriver lokaludvalget i en pressemeddelelse.

I det forløbne år har lokaludvalget blandt andet givet symbolsk kontant støtte til genopbygningen af Toppen, hjulpet Fjelsted Speedway med en ansøgning til Real Dania og hjulpet Middelfart Kommune med at afholde byrådsmøde på skolen.

Det nye lokaludvalg i Fjelsted-Harndrup ser nu således ud:

Julie Schou Christiansen er er formand, Elisabeth Tejlmand er næstformand, Gitte Andreasen er kasserer, mens Jakob Vedel er sekretær. Den nu tidligere formand Poul Erik Brandt fortsætter i lokaludvalget - nu som udvalgsmedlem, mens Poul Pedersen og Mads Winther begge er suppleanter.

I midten af maj mødtes medlemmerne af lokaludvalget så for første gang og fik lagt planer for det kommende års arbejde. Blandt andet er mere synlighed omkring udvalgets aktiviteter skrevet højt på to do-listen.

Når byrådet officielt har godkendt konstitueringen, tager lokaludvalget fat. Der er planlagt første møde 8. juni klokken 19.00 i Fælleshuset på Idrætsvej og alle nysgerrige er velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce