Annonce
Melfar Posten

Podcast om lukning af populær tøjbutik: - Det skulle have været superdyrt

Viktor Lindegaard (t.v.) og Victor Kronborg Tørnæs (t.h.) klar med endnu et afsnit af Ugen med Viktor og Victor. Foto: Peter Leth-Larsen.
Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs sætter i en ny podcastserie fokus på, hvad der rører sig i Middelfart set igennem deres egen hverdag.
Annonce

Nordvestfyn: Øgenavne, klimastrejke, navneforveksling, en ambivalent og politisk præst, open by night, ny, stor genbrugs- og loppebutik og kræmmermarked under Den Ny Lillebæltsbro.

Bæredygtighed og hensynet til klimaet fylder en del i denne uges episode af "Ugen med Viktor og Victor".

Men også dametøjsforretningen Pigernes på Nytorv, der snart må lukke på grund af økonomiske problemer, bliver kommenteret.

- Jeg har hørt - uden at skulle pege fingre - at det (tøjet, red.) skulle have været superdyrt. Det er ikke lavpris som H&M, lyder det fra den ene af værterne, Viktor Lindegaard,

- Så er det godt, de har ophørsudsalg, kommenterer den anden vært, Victor Kronborg Tørnæs.

- Det skulle være billigere nu. Meget billigere, understreger Viktor Lindegaard.

Også ugens problem med en tabt pung, rød sodavand, der er blevet til en hindbærbrus uden sukker og meget mere bliver diskuteret.

 

Annonce

Sådan hører du podcasten:

Du kan enten høre podcasten i forbindelse med denne artikel.

Du kan også abonnere på og høre "Ugen med Viktor og Victor" i iTunes, Spotify, Google Play, Sonos, Overcast samt andre lignende podcast-tjenester.

Skriv til Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs på mailadressen: viktorogvictor@melfarposten.dk, hvis du har input til "ugens problem" - og ellers gode input til, hvad de kan tage op i programmet.

Annonce

En del af et udviklingsprojekt

19-årige Viktor Lindegaard og 18-årige Victor Kronborg Tørnæs, begge fra Middelfart, bladrer hver uge ugeavisen Melfar Posten igennem og giver lytterne i en ny, ugentlig podcast et ungdommeligt syn på det, der står i de lokale medier, og hvad der ellers rører sig i Middelfart og i deres egen hverdag.

De går til dagligt på anden årgang på Middelfart Gymnasium og er tilknyttet Fyens Stiftstidende og Melfar Postens lokalredaktion i Middelfart.

Podcastsatsningen er en del af lokalredaktionens udviklingsprojekt Ryk Middelfart, hvor det handler om at tænke lokaljournalistik på en ny måde, så vi kommer endnu tættere på vores alle sammens hverdag.

Du kan læse nyheder fra Melfar Posten på hjemmesiden www.melfarposten.dk eller bladre i den digitale udgave her: www.e-pages.dk/melfarposten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce