Annonce
Melfar Posten

Positive oplevelser på afstand holdt sammen på klassen

Det har været underligt at gå i skole hjemmefra og det er også underligt at gå i skole, når man ikke må gøre, som man plejer. Her er Hans Carlsen ( forrest), Anna-Mai Nobel Hassing, Jolien Pedersen, Simon Schousboe Jensen og klasselærer Birgitte Hildingberg (bagerst). Foto: Mia Harm Madsen
Det har været det muliges kunst at undervise en hel klasse på afstand i den forgangne periode. Men det er gået godt i 5. c på Strib Skole, hvor klasselærer Birgitte Hildingberg har brugt positiv psykologi for at holde sammen på en klasse, der ikke så hinanden i over en måned.
Annonce

Strib: Mange følelser har væltet rundt i kroppen i den forgange, nedlukkede periode. Både gode og dårlige, men Birgitte Hildingberg, der er klasselærer for 5. c på Strib Skole, har forsøgt at arbejde med de positive følelser for at holde sammen på klassen, på sammenholdet, på håbet og på glæden. Også selv om det er foregået igennem en computerskærm og tekniske systemer, der ikke altid har været lige samarbejdsvillige til at koble på, når der var klasseundervisning.

Hun læser i disse år en master i positiv psykologi på Aarhus Universitet, og derfor var det oplagt for hende at bruge noget af det i den daglige undervisning, som med ét blev vendt på hovedet.

- Vi skal helst have en flertal af positive emotioner (følelsesmæssige reaktioner. Red.), og de skal være i forholdet 3:1 eller højere. Når man har mere end tre positive emotioner for hver negativ emotion, så ”blomstrer” man, fortæller Birgitte Hildingberg, der igennem flere tiltag har forsøgt at højne de positive, følelsesmæssige reaktioner.

Birgitte Hildingberg har forsøgt at holde fanen højt hos sine elever, mens de har siddet hjemme, og til det ahr hun brugtpositiv psykologi, som hun er ved at atge en masteruddannelse i. Blandt andet har hun skrevet et taknemmelighedsbrev til dem, da de har været gode til at tage imod hendes påfund undervejs, og da taknemmelighed er en af de positive emotioner, man arbejder med i positiv psykologi, valgte hun at lade dem vide, at hun er taknemmelig for dem. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Klassen skulle fungere

Blandt andet har hun indført en daglig morgensang, hvor hun hver morgen har delt en sang med dem, der handlede om ”morgen” på en eller anden måde.

- Hver morgen sendte jeg en musikvideo ud til dem sammen med en lille hilsen fra mig. Efter nogle dage spurgte jeg dem, om de syntes, det var okay med en morgenvideo, og det syntes 80 procent af klassen, mens resten var ligeglade. Så fortsatte vi med det. Jeg skulle jo sørge for, at klassen blev ved med at fungere, siger hun.

Annonce

Banko på tysk

For klasselæreren var det vigtigt, at klassen stadig følte sig som en enhed, selv om de sad hjemme hver for sig. Derfor indførte hun også fællesaktiviteter, så relationer kunne dyrkes derigennem.

- Vi har haft banko på tysk (via videochat. Red.), hvor vi jo ikke kunne udlodde præmier, men så kunne vi i stedet give hinanden ”thumbs up”, hvis man fik en hel række, og så gav vi hinanden ”elge-gevir” (begge hænder strakt ud og holdt op til ørerne. Red.), hvis man fik pladen fuld. Der har været en stor glæde i at mødes på den her måde, når vi ikke kunne mødes fysisk, siger Birgitte Hildingberg, der fik brugt meget af sin teori i praksis, og føler, at det lykkedes godt til trods for omstændighederne.

Også klassens elever oplevede Birgitte Hildingbergs tiltag positivt.

- Jeg sad meget alene hjemme og arbejdede, så det virtuelle fællesskab hjalp meget, siger Jolien Pedersen.

- Ja, Det var dejligt med de virtuelle møder, når man ikke kan komme i skole, så er det dejligt at se alle fra klassen på den måde, siger Anna-Mai Nobel Hassing.

Men når alt kommer til alt, så er det, selv med påbud om afstand, ingen krammere med kammeraterne, samt begrænset aktivitet i skolen, bedre at være i skole end at sidde derhjemme.

- Det er bedre at være her. Her har lærerne styr på det, og vi kan være sammen med kammeraterne, siger Simon Schousboe.

- Det er mest irriterende, at vi kun må være her i tre timer. Jeg vil gerne være her længere, for jeg føler ikke, at vi laver nok, siger Hans Carlsen, der også er glad for at være tilbage i skole.

5. c er nu tilbage på Strib Skole og er glade for at se hinanden. Foto: Mia Harm Madsen

Mange af de tiltag, som Birgitte Hildingberg opfandt til lejligheden under corona, vil hun i fremtiden holde fast i, for det har vist sig, at det var godt, effektivt og fik fremkaldt de positive emotioner, som alle mennesker har brug for at føle, at de har det godt.

- Jeg brugte meget at spørge dem, hvad de synes om den undervisning, jeg havde lavet til dem. ”Var det kedeligt i dag?”, ”Kan vi lave det om?”. Jeg brugte energi på at have ordentlig kontakt til dem, og det vil jeg tage med mig, siger Birgitte Hildingberg, der også havde oprettet dagbøger, hvor eleverne hver dag skulle skrive, hvordan de havde det, og hvad de tænkte på. Det kunne være tanker og følelser om corona-situationen, at de var bekymrede for, om de smittede deres bedsteforældre, der er i risikogruppen, og i det hele taget for at holde fingeren på pulsen med dem, for at sikre sig, at de havde det godt i den lange nedlukning.

Alt i alt lykkedes eksperimentet med den positive psykologi så godt, at Birgitte Hildingberg skrev et brev til sin klasse. Et taknemmelighedsbrev. Fordi hun var taknemmelig for samarbejdet. Taknemmelig for modtagelsen af de nye tiltag tvunget af omstændighederne. Og taknemmelig for eleverne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Gå dig glad om torsdagen

Annonce