Annonce
Melfar Posten

Præst med egen kageblog er på vej på pension: Jette kan fejre 25 års jubilæum

Jette Rosendal er præst ved Kauslunde og Gamborg Kirker. Tirsdag kunne hun fejre 25 års jubilæum. Arkivfoto: Lasse Hansen
Det er en alsidig præst, der den 1. december kunne fejre 25 års jubilæum i Kauslunde og Gamborg sogn. Hun har meldt, at hun går på pension til næste efterår.
Annonce

Kauslunde: Præst ved Kauslunde og Gamborg kirker Jette Holm Rosendal havde den 1. december 25 års jubilæum.

Jette blev ansat kort tid efter delingen af Kauslunde sogn, hvor der stadigvæk var en del uenighed i menighedsrådet. Med hendes rolige gemyt lykkedes det hende at gyde olie på vandene.

Jette måtte opleve den store sorg at miste sin mand og hendes børns far meget pludseligt. Alene med tre unge mennesker er en stor opgave.

Jette ønskede efterfølgende at komme hurtigt i gang med sit arbejde.

I en orlov fra embedet tog hun organisteksamen fra Løgumkloster kirkemusikskole. Hun går også til korsang så nu kan hun faktisk selv udfylde tre jobs i kirken.

En af hendes passioner er kagebagning og det nyder menighedsrådene godt af til de mange møder. Hun har ovenikøbet en blog med opskrifter.

Træ har også Jettes interesse. Hun er en af drivkræfterne bag Kirkeskoven bag præstegården i Kauslunde og desuden har hun bygget sig et sommerhus af CFC certificeret træ.

I 2016 blev Jette Gift med Ole Holm. Han har været hende en god støtte i arbejdet.

Jette har i god tid meddelt, at hun går på pension 1. september 2021. Menighedsrådene vil gerne fejre Jette på hendes jubilæumsdag, men coronaen sætter en stopper for dette.

Derfor håber rådene, at man vil kunne samle folk til hendes fratrædelse til september.

Anden søndag i advent vil der efter gudstjenesten i Kauslunde Kirke blive en lille markering af jubilæumsdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mindeord over Arne Pedersen

Melfar Posten

Online hjælp til angst- og depressionsramte ledige i Middelfart Kommune: - I stedet for at sende borgere på førtidspension, skal vi forebygge

Melfar Posten

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Annonce