Annonce
Melfar Posten

Prøv kræfter med fodbolden: Kom til åbent hus ved MG&BK United

Her træner MG&BK Uniteds børnehold, 5-10 år. Foto: MG&BK United
MG&BK United inviterer alle interesserede og mulige kommende spillere til åbent hus fredag.
Annonce

Middelfart: Fredag 18. september er der åbent hus hos MG&BK United fra klokken 16 til 18.

MG&BK United tilbyder fodbold og socialt samvær for børn og unge, der af den ene eller anden årsag - eventuelt en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse - søger en klub, der tager hensyn.

Der er i øjeblikket tre hold med i alt cirka 45 spillere og tre trænere, og jagten er sat ind efter en træner til hold B.

Med åbent hus-arrangementet inviteres alle interesserede "ud på banen". Man opfordres til at komme omklædt, hvis man vil prøve at spille fodbold. Af hensyn til corona er programmet delt op i to. Klokken 16-17 kan man møde trænere og spillere på børneholdet og hold D. Klokken 17-18 kan man møde hold B på og uden for banen.

Der bydes på en sodavand eller STATE-vand fra Christian Eriksen, der også lige har doneret nye bolde til klubben.

Samtidig vil man kunne øve sine egne tekniske færdigheder ved en såkaldt goal station.

Man bedes ikke møde op, hvis man ikke er rask, af hensyn til risikoen for coronasmitte. Arrangørerne sørger for sprit og beder alle holde en meters afstand til hinanden. Man må også gerne tage mundbind på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce